Annonce
Sønderborg

Unge fra Norden mødes om bæredygtighed

I øvre del af Perlegade diskuterer unge, hvordan området kan gøres mere attraktivt. Foto: Timo Battefeld
45 unge fra de nordiske lande er i denne uge samlet i Sønderborg til en konference i samarbejdet Attractive Nordic Towns. Det handler om bæredygtighed og FNs verdensmål.

Sønderborg: De unge fra de største byer må ikke være med. I grupper gik unge fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island denne onsdag eftermiddag rundt i den øvre del af Perlegade omkring Rønhave Plads. Her er jo en del tomme butikker, og som en del af en ungdomskonferencen, Project Zero og Sønderborg Kommune er vært for, skulle de unge komme med bud på, hvad der kan gøres, for at gøre den del af byen mere attraktiv - og hvad andre byer i andre lande kan lære af. Det fik de nogle få timer til, og resultatet er klar torsdag - efter en præsentation på Youth Summit 2019 onsdag aften.

- Vi er kun lige gået i gang med de første tanker og idéer, siger Lars Klüver. Han er fra Niebüll i Tyskland, men han studerer innovation og business på Syddansk Universitet i Sønderborg. Han er en af de 45 deltagere, og konferencen er et led i netværket, Attractive Nordic Towns - altså attraktive nordiske byer, der arbejder for at gøre de små og mellemstore byer bæredygtige og attraktive.

Kasper Wilkens er 22 år og fra Kegnæs. Han skulle have været deltager i konferencen, men er nu mere en del af projektets afvikling. Han arbejder i Project Zero.

- De har lige fået casen at gøre dette område mere attraktivt og bæredygtigt. Ja, det er klart, at det er noget af en ambition. For det er jo ikke alene i Sønderborg, vi ser det. Den slags ser man overalt i alle lande i de mindre og mellemstore byer, siger han.

Annonce

Unge skal være med til at sikre den fremtid, som de er en del af. Det er nemlig for nemt at sige, at alle de andre skal gøre noget - og det gælder både unge som ældre.

Kasper Wilkens

Det er et fælles ansvar

De unge får tre-fire timer til at komme med deres bud, og det er ikke nemt. Diskussionen i gruppen går på at lave de tomme butikker som en slags beboerhuse med café, hvor man kan medbringe sin egen mad - og hvor der skal være events, kurser, fælles madlavning - og hvor man på en væg kan sætte sedler op med idéer til events, ønsker om arbejde, tilbud om arbejde.

Altså på mange måder et ungdomshus og Sønderborghus i de tomme butikker. Sagde - den gamle mand tidligt i en idéfase, hvor man ikke må skyde ned med spørgsmål om finansiering og økonomisk bæredygtighed …

Kasper Wilkens mener, at det er en vigtig konference, fordi fremtiden tilhører ungdommen.

- Mange af de udfordringer, vi står overfor i dag, kræver langsigtede løsninger. Unge skal være med til at sikre den fremtid, som de er en del af. Det er nemlig for nemt at sige, at alle de andre skal gøre noget - og det gælder både unge som ældre, siger han.

Den del med de tomme butikker kender Lars Klüver godt. Han tog sin ungdomsuddannelse i Tønder.

- Der ser man det samme med tomme butikker - det ses også i Niebüll, men faktisk ikke så meget som her, siger han.

De unge har arbejdet med forskellige af FNs 17 verdensmål - som social, kulturel, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce