Annonce
Esbjerg

Unge fravælger faglære: Vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft

For få unge søger ind på erhvervsudannelser. Det mener Dansk Byggeri, der frygter, at kvaliteten i virksomhederne vil falde. Foto: Mette Mørk
For mange går på pension og for få tager uddannelser. Det er oplevelsen hos Dansk Byggeri, der savner flere elever på Syd- og Sønderjyllands erhvervsuddannelser.

Uddannelse: Snart vil danske virksomheder mangle kvalificeret arbejdskraft. Alt for mange ansatte er på vej på pension, og for få unge mennesker søger ind på erhvervsuddannelser.

Det viser en undersøgelse som Dansk Byggeri har udgivet. I flere kommuner i Syd- og Sønderjylland er antallet af ansøgere for lavt i forhold til det nationale mål.

Målet er, at omkring 25 procent af folkeskoleelever skal søge ind på en erhvervsuddannelse, når de færdiggør folkskolen.

- Vi har en generel mangel på elever til mange af de forskellige faglærte uddannelser her i Sønderjylland, siger Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Sønderjylland.

- Vi oplever, at tømreruddannelsen og elektrikeruddannelsen stadig er sexet. Deres klasser er fyldt med elever. Men derimod er der næsten ingen, der søger ind på uddannelse som eksempelvis blikkenslager, smede, kokke eller tjenere, fortæller han.

Tallene til undersøgelsen er hentet fra Styrelsen for IT og Læring. Tallene er baseret på niende- og tiendeklasseselever, der har angivet en ungdomsuddannelse som førsteprioritet i deres ansøgninger.

I 2019 søgte omkring 22.6 procent af folkeskoleelever i Syd- og Sønderjylland ind på en faglært uddannelse. Det tal vil Dansk Byggeri gerne se stige til omkring 25 procent.

- Vi tænker, at der er rigtig mange elever på de folkeskolerne, der har godt af at komme ud og lave noget praktisk arbejde, i stedet for at gå og drive den af på en STX i tre år, siger Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Sønderjylland.

Annonce

Erhvervsuddannelsesftalen

I 2018 vedtog Folketinget en aftale. "Erhvervsuddannelsesaftalen." Forslaget blev stemt ind af alle parter, og aftalen skal sørge for at øge antallet af ansøgere på erhvervsuddannelserne. Kommunerne skal opnå en søgeprocent på 25 inden udgangen af 2020.

De fem hovedpunkter på aftalen er:

  • Kommunalbestyrelser forpligtes til at lave lokale mål for søgning på erhvervsuddannelser. Kommuner skal arbejde aktiv for at opnå deres mål.
  • Måltallene og de aktuelle ansøgninger skal offentliggøres på kommunernes hjemmesider.
  • Hvis søgetallene er under 10 procent, skal kommunen offentliggøre en handlingsplan for, hvad kommunen vil gøre for at øge søgingen til erhvervsuddannelserne.
  • En præmie på 100.000 kroner gives den til kommune, der opnår den største vækst i procentpoint.
  • Undervisningsministeren kan uddele en "Falke-pris" til en kommune, hvis den gør sig særligt positivt bemærket, i forsøget på at øge antallet af ansøgere.

Kvaliteten falder uden unge

I Syd- og Sønderjylland er Vejen Kommune den store vinder. De er den eneste kommune med over 30 procent ansøgere. Hvorimod 18 procent i Haderslev søgte ind i faglære, og blot 12 procent i Fanø Kommune. Hos Dansk Byggeri er de bekymrede over tallene, der i hele Danmark er lavere end håbet.

- I Danmark er vi stolte, af det høje niveau vores faglærte har. De virksomheder, der eksisterer nu, stopper ikke deres arbejde, hvis der ikke kommer flere elever til. De finder istedet ufaglært - eller udenlandsk arbejdskraft, fortæller Michael Mathiesen.

Omkring 139.000 faglærte i Danmark er over 60 år gamle. Det betyder, at de har udsigt til at lægge værktøjet på hylden og gå på pension inden for de næste 10 år.

Antallet af elever, der starter på faglærte uddannelser og antallet af ansatte, der går på pension passer nogenlunde sammen. Men langt størstedelen af eleverne uddanner sig indenfor to uddannelser.

- Vi kommer ikke til at mangle elektrikere og tømrer. Men der er et væld af uddannelser med tomme klasselokaler på flere af de andre uddannelser, fortæller Michael Mathiesen:

- Hvis udviklingen fortsætter, så kommer vi til at opleve en markant mangel på kvalificerede faglærte, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce