Annonce
Debat

Unge fritidsjobbere kender ikke regler på arbejdsmarkedet. Skal jeg selv skaffe afløser, hvis jeg er syg?

Her er en quiz:

1: En 15-årig pige sidder mutters alene langt ude i en vejkant og passer en jordbærbod med ansvar for kundekontakt, salg og pengekasse. Må hun det?

2: En 17-årig dreng, der dyrker vægtløftning, har fritidsjob i et supermarked, først og fremmest på lageret. Hvor tunge ting må han løfte, og hvor meget må han skubbe rundt med?

3: En 14-årig pige har fået sommerjob i postafdelingen i SuperBrugsen. Hendes eneste opgave er at holde styr på og flytte rundt på pakkerne til afsendelse og afhentning. Må hun det?

4: En 16-årig dreng har job i en fast food-kæde, også uden for ferietiden. Har han en sygedag, skal han selv skaffe en afløser, og han får ingen løn, mens han er syg. Kan det være rigtigt?

Svarene må vente lidt, mens du tænker over, hvor svært det er at holde styr på de mange love, regler og aftaler, der findes på arbejdsmarkedet. Men arbejdsgiverne har pligt til at kende og overholde reglerne. Og selv om nogle regler er besværlige i en travl hverdag, er der næsten altid en god grund til, at de findes. Fordi reglerne ikke altid bliver overholdt, er der også gode grunde til, at Jobpatruljen findes.

Det er 40 år siden, det daværende LO - nu en del af FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation - oprettede Jobpatruljen, som siden 1979 hver sommer er rykket ud for at møde de 13-17-årige på deres fritidsjob og tale om løn, arbejdsforhold og rettigheder. For 40 år siden var der mange fritidsjob i gartnerier. Det arbejde er i vidt omfang overtaget af udlændinge. I 2019 handler det om købmænd og supermarkeder, caféer og restauranter, bagerforretninger og sommerlande.

I dag har fagforeningerne HK og 3F ansvaret for Jobpatruljen. Resultatet af kampagnen 2019 kender vi ikke endnu. Men i 2018 talte Jobpatruljen med 3.015 unge, fordelt i det ganske danske sommerland. Kun 8,2 pct. af fritidsjobberne havde ansættelsesforhold, hvor alle love og regler blev overholdt. Det vil sige, at 91,8 pct. oplevede problemer i deres ansættelsesforhold. I mange tilfælde småproblemer, i andre tilfælde grove overtrædelser af regler.

Det er ikke så ofte timelønnen, der er problemet. Det handler mere om manglende pauser, for lange arbejdsdage, for tunge løft (27,5 pct.), manglende løn under sygdom (50 pct.). At 5,5 pct. af de unge blev ramt af arbejdsskader, må også anses for at være et væsentligt problem. Her er det vel på tide at besvare spørgsmålene i indledningen:

1: Nej, hun må ikke være alene, der skal være en voksen til stede, 2: Man må løfte op til 12 kilo ad gangen og skubbe rundt med op til 250 kilo på en pallevogn, uanset hvor veltrænet man er, 3: Nej, mange af pakkerne er for tunge og 4: Selvfølgelig ikke.

Og lad os lige holde fast ved spørgsmål 4. Adskillige unge, vi møder ude på arbejdsmarkedet, finder det rimeligt, at de selv skal finde en afløser, hvis de bliver syge. Og de kan ikke forstå, at arbejdsgiveren skal betale løn til en, der ligger syg derhjemme. Men på den måde adskiller arbejdsmarkedet for fritidsjob sig heldigvis ikke fra arbejdsmarkedet for voksne: Er man ansat på kontrakt i mere end otte timer om ugen i butik, på et lager med kundekontakt eller på et kontor, har man ret til løn under sygdom. Og man har ALDRIG pligt til selv at skaffe en afløser, hvis man er syg. Heller ikke selv om man synes, det er synd for chefen.

Desværre var der en generation, der i ret stor udstrækning ”glemte” at melde sig ind i de rigtige fagforeninger. Og de 13-17-årige er børn af den generation. De har ikke derhjemme ved middagsbordet hørt om overenskomster og Den Danske Model, og de har da slet ikke lært noget om det i skolen, hvor den slags emner stort set er forsvundet. Derfor er der behov for, at Jobpatruljen rykker ud sommer efter sommer med håbet om, at der bliver lidt færre sager end året før. Med håbet om, at de unge lytter og tager deres erfaringer med over i det arbejdsmarked, de rammer efter endt uddannelse om nogle år. Og med håbet om, at de unge og deres forældre vil kontakte de relevante fagforeninger, hvis de er i tvivl om, at alt går rigtigt til. Kontante svar og gode råd er gratis.

PS: Svaret på spørgsmålet i overskriften var altså et klart nej. Men 17 % af de unge skulle selv skaffe en afløser i tilfælde af sygdom.

Annonce
Stinne Jacobsen, Sussie Brizarr, Hanne Suhr Thorstein, Brian Tollak Nielsen og Kathrine Møller
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce