Annonce
Haderslev

Unge gik i klimademonstration: - Lars og Mette - gør nu noget ve'det

Klimademonstranterne samledes på Gravene, hvor de fik en kraftig henstilling fra arrangørerne om at rydde op efter sig. Foto: Lars Fahrendorff
Den grønne studenterbevægelse gik på gaden i Haderslev, der kom med blandt de 100 byer, hvor unge krævede omgående handling over for klimaforandringerne.

HADERSLEV: 1970'ernes kampråb "Hvad skal ind? Sol og vind" fik en renæssance fredag den 24. maj. Råbet genlød i Haderslevs gader og kom fra struber, der ikke fandtes, da danskerne i 1970erne diskuterede for og imod atomkraft. Fredag den 24. maj var det også klimaet, der var i fokus, da godt 150 børn og unge gik i klimademonstration.

Annonce
Det eneste tidspunkt, hvor jeg har taletid, er når jeg demonstrerer og står her.
Silja Steinholm, 15 år

Det var den grønne studenterbevægelse, der havde kaldt til klimastrejke og demonstration blandt elever og studerende i Haderslev. De samledes først på Gravene.

For alle

Med skilte og bannere med paroler som "Maket the world Greta again" hørte eleverne og de studerende blandt andre på Jonas Ryan, der går på UC Syd og har været med til at stifte den lokale afdeling af den grønne studenterbevægelse.

- Vi er ikke en klub. Vi er for alle, og vi er nødt til at være mange, sagde han i megafonen til forsamlingen, der kvitterede med råb og klapsalver.

For det haster, mener den grønne studenterbevægelse, der blandt andet har henvist til forskere, der har slået alarm. Klimaforandringerne går hurtigere, end sagkundskaben forventede:

- Det er i gang, fastslog Jonas, der kunne fortælle de øvrige demonstranter, at der fandt lignende demonstrationer sted i 100 byer.

"Hvad skal ind? Sol og vind". 1970ernes kampråb fik en renæssance, da demonstrationen gik gennem byen. Her er den i Nørregade. Foto: Lars Fahrendorff

Til Lars og Mette

Demonstranterne gik ad Nørregade, vendte på Torvet, fortsatte ned gennem gågaden og endte i Damparken. Det foregik under råb som "Lars og Mette bør nu noget ve' det" - en opfordring til valgkampens to statsministerkandidater om at skride til handling.

Til det valg må Silja Steinholm ikke stemme, hvilket hun kaldte unfair, mens hun stod med veninden Karoline Gummer. De to 15-årige har tidligere været til klimademonstration i Haderslev, da 200 folkeskoleelever gik på gaden marts, og de har været med i den grønne studenterbevægelse fra begyndelsen.

De kender argumentet om, at de burde passe deres skole i stedet:

- Men det eneste tidspunkt, hvor jeg har taletid, er når jeg demonstrerer og står her. Vi ved det, vi skal vide. Nogle må sætte foden i jorden og sige stop, sagde Silja.

Karoline Gummer og Silja Steinholm var blandt de yngre demonstranter hos den grønne studenterbevægelse. De to 15-årige går på 8. årgang på Sdr. Otting og Favrdalen. Foto: Michael Mogensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce