Annonce
Indland

Unge håb skal løfte tunge poster i Enhedslisten

Seks ud af 13 medlemmer af Enhedslisten er kvinder, og to nyvalgte unge, kvinder får tunge ordførerskaber.

To nyvalgte kvinder får tildelt nogle tunge ordførerposter i Enhedslisten, der fik 13 mandater ved valget 5. juni.

Mai Villadsen på 27 år blev valgt ind i Nordsjællands Storkreds og får en række ordførerskaber herunder klima-, miljø- og natur.

Hun er vokset op i et skolelærerhjem i Jylland, tidligere formand for Danske Gymnasieelever og betragtes internt som et stort talent.

Victoria Velásquez, ligeledes 27 år, valgt i Fyns Storkreds, har arbejdet i HK Privat og stillede som 19-årig op for første gang.

Hun har en kandidatgrad i arbejdslivsstudier og socialvidenskab og skal derfor meget belejligt være erhvervsordfører samt beskæftigelses- og arbejdslivsordfører.

- Vi har forsøgt at kombinere erfaring og fornyelse på en god måde i folketingsgruppen, så vi på nogle områder har fastholdt MF'ere med lang erfaring, og de nyvalgte har fået højt profileret områder, siger folketingsmedlem Jakob Sølvhøj (EL).

Rosa Lund skal fortsat være retsordfører og skal derudover være udlændinge- og integrationsordfører, hvilket er et varmt emne på Christiansborg.

Der er seks kvinder i folketingsgruppen, der har én i front, hvilket er Pernille Skipper, der fortsat er politisk ordfører, mens Jakob Sølvhøj er fungerende formand for gruppen.

Foruden de to består ledelsen af Rune Lund og Peder Hvelplund.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce