Annonce
Haderslev

Unge i Vojens med opråb til kommunen: - Er man ikke til sport, er man intet

De elsker biler og hinandens selskab og er alle i gang med en uddannelse eller fast arbejde: Patrick (th.), Oliver, Sebastian og Mikkel fra Vojens håber på, at de snart får tag over hovedet, når der skal hygges og sparkes dæk i fritiden. Og det må gerne være på Vojens Station, hvor de har holdt til i flere år. Foto: Mette Henriksen
Der kommer langt om længe liv i Vojens Banegård, som har stået tom i mange år. Når KFUM's Sociale Arbejde overtager lejemålene af DSB's lokaler på stationen, har en gruppe af byens unge et stille håb om, at det vil give dem mulighed for at rykke med indenfor.

Vojens: I årevis har Vojens Banegård stået tom. Samtidig har en gruppe unge fra Vojens i årevis mødtes på Banegårdspladsen - i mangel af bedre. For går man ikke til sport, så er der småt med tilbud for byens unge, lyder det fra 21-årige Patrick Jensen, der er født og opvokset i Vojens.

- Haderslev Kommune bruger ikke penge på Vojens. Der er enormt meget fokus på byen Haderslev, og det er stort set der, kommunens penge bruges. Med mindre man er sportstypen, så bliver der også investeret i Vojens, som for eksempel i Ishockey eller motorikpladser. Men for os, som ikke er til sport og er for gamle til ungdomshuset, er der ikke noget. Derfor mødes vi her på Banegårdspladsen, og det har vi gjort i flere år.

I sommermånederne, og når vejret ellers tillader det, er det at mødes udendørs, intet problem, fortæller de unge.

- Vi mødes ofte ude ved Vedsted Sø, og var der noget belysning derude, så kunne vi være der endnu mere. For os gælder det bare om at have et sted, hvor vi kan hygge os, høre lidt musik og snakke sammen. De fleste af os er bilentusiaster, og det er også en af grundene til, at vi mødes her på Banegårdspladsen, for her er god plads til bilerne. Kunne vi få et lokale indendørs her på stationen, med nogle sofaer og spille lidt pool, ville det være helt perfekt. Lokalerne er der jo, og de nye lejere har jo netop lagt op til, at også unge fra byen kan bruge det som mødested.

Annonce
- De fleste af os er bilentusiaster, og det er også en af grundene til, at vi mødes her på Banegårdspladsen, for her er god plads til bilerne. Kunne vi få et lokale indendørs her på stationen, med nogle sofaer og spille lidt pool, ville det være helt perfekt. Lokalerne er der jo, og de nye lejere har jo netop lagt op til, at også unge fra byen kan bruge det som mødested. Patrick, 21 år.

Unge er fremtiden

Maria Bock, der netop er flyttet fra Aabenraa til Vojens, er enig og tilføjer en anden frustration:

- Jeg er kommet her i flere år, fordi vi hygger os i hinandens selskab. Mange tror, at vi er del af scootergruppen, som folk i byen er trætte af, fordi de kører ræs. Men det er ikke os. Vi er stille og rolige og det er træls, at vi sættes i samme bås med dem, som laver ballade. Det ville være fedt, hvis byen kunne stille lokaler til rådighed med nogle sofaer og spil, og så sørger vi selv for hyggen, siger hun, mens Patrick tilføjer:

- Politiet kigger forbi engang imellem, men det er mere rutinemæssigt. Nogle gange spiller vi for højt musik, men ellers er der slet ingen problemer der.

De unge har et budskab til Haderslev Kommune, og det er glasklart:

- Tag os alvorligt og kom gerne herud og tag snak med os. Vi vil rigtig gerne vores by, og vil helst ikke herfra, men der har ikke været noget for de unge i Vojens i alt for mange år nu, og det kommer til at ende galt. Og det er trods alt os, der er fremtiden.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce