Annonce
Kolding

Unge kenyanske akrobater besøger landsby

Det yngste medlem af akrobatik-gruppen Nafsi fra Nairobi i Kenya er kun 10 år. Gruppen kommer fra vidt forskellige kår i Kenya og laver til daglig bl.a, workshops i Nairobis slum. I begyndelsen af september kommer de til Sjølund-Hejls, hvor de skal opholde sig i fire dage. Foto: Global Kids
Eleverne på Sjølund-Hejls Skole får om kort tid et frisk pust udefra. Det sker når børn og unge fra en kenyansk akrobatiktrup gæster skolen og eleverne i fire dage.
Annonce

Sjølund: Elever og ansatte på Sjølund-Hejls Skole kommer til at møde en noget anderledes kultur, når skolen og flere af de lokale børnefamilier i begyndelsen af september åbner dørene for syv børn og unge og en voksen træner fra Kenyas hovedstad Nairobi.

De kenyanske gæster udgør akrobatik-truppen Nafsi, der skal besøge Sjølund-Hejls-området i fire dage.

Foruden det kulturelle møde står både de danske og kenyanske børn og unges dage sammen også på læring om klimaforandringerne i verden.

Nafsi-truppen kommer nemlig med en akrobatikforestilling om netop dette emne i bagagen og skal optræde med den under besøget. Baggrunden er, at Kenya er et af de lande, der mærker klimaforandringerne ekstra i form af både tørke og regnskyl, der, når de kommer, er meget voldsomme.

I løbet af besøget i Sjølund-Hejls skal skolens elever i 0.-3. klasse arbejde med et emne omkring plantning og genplantning af træer sammen med kenyanske børn og unge. Og eleverne i 4.-6. klasse og udenlandske gæster skal besøge kommunens genbrugsplads på Bronzevej og høre mere om bæredygtighed og genanvendelse.

Forestilling

  • I forbindelse med Naftis besøg i Sjølund-Hejls Skole kan man se dem optræde med forestillingen Vejrudsigten. Det foregår onsdag den 4. september klokken 18.30 i eller ved Multihallen ved Sjølund-Hejls Skole.
  • Naftis besøg i Sjølund-Hejls er kommet i stand ved hjælp af blandt andet tilskud fra KSU for børn (Kolding Sjølund Udvikling).
Annonce

Faglig indsigt

Skoleleder Anders Henriksen fortæller, at skolens elever kommer til at lære noget om andre kulturer.

- Og så kommer de til at arbejde med temaer som klima og bæredygtighed. Det er emner, der kan være svære at gøre jordnære, men her har vi besøg af nogle unge, der har klimaforandringerne helt inde på livet. Jeg håber, at vi giver vores elever en faglig indsigt og lærer dem, at alle bør tage ansvar for vores fælles klode, siger Anders Henriksen.

De otte børn og unge fra Nairobi skal også tilbringe en aften sammen med spejderne i Hejls, ligesom også Kolding Musikskole bliver inddraget i besøget.

De kenyanske akrobater skal besøge musikskolen og arbejde sammen med et par musikhold, ligesom folk fra musikskolen også kommer til Sjølund-Hejls Skole og arbejder med stomp og rap om klimaet med skolens elever.

I forbindelse med en sommerfest på Sjølund-Hejls Skole onsdag den 4. september byder Nafsi-truppen på en forestilling med titlen "Vejrudsigten", der kan ses af alle interesserede.

Mens de opholder sig i Sjølund-Hejls indkvarteres de otte kenyanere hos lokale familier med børn på skolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Danmark

'Træls', 'tåbeligt' og 'det vil vi ikke tolerere': DF-bagland kritiserer degradering af Kofod og Kjærsgaard

Danmark For abonnenter

Transport-mastodont sender advarsel til vognmænd: Hvis I frasælger pengetank, risikerer vi at lukke

Annonce