Annonce
Erhverv

Unge mænd er de største forbrugere af kviklån

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
En kortlægning af 20.000 Danske Bank-kunders forbrug viser, at de fleste kviklåntagere i 2018 var unge mænd.

Næsten halvdelen af de kviklån, der blev optaget i 2018, blev optaget af unge mellem 18 og 29 år, og næsten to ud af tre af låntagerne var mænd.

Det viser en kortlægning af 20.000 Danske Bank-kunders forbrug af kviklån i 2018, som er udarbejdet af en erhvervs-ph.d.-stipendiat i Danske Bank, skriver Politiken.

I Forbrugerrådet Tænk mener seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, at kortlægningen er en god indikation for det, der sker på hele markedet.

- Vi vidste godt, at kviklån appellerede til unge, men det er overraskende, at der er så stor en andel af kviklånerne, som er unge mennesker i 20'erne, siger han ifølge avisen.

- Og dyre lån så tidligt i livet kan sætte sig uheldige spor i privatøkonomien langt ind i voksenlivet.

Renterne på kviklån svinger mellem 12,5 og 20 procent om måneden, viste en undersøgelse fra marts, som Forbrugerombudsmanden står bag.

Det giver en årlig omkostning, som også kaldes ÅOP, på omkring 400 til næsten 900 procent for et lån.

Det fremgår ikke af kortlægningen, hvad kviklånene bliver brugt til. Men den viser, at de unge, som optog kviklån i 2018, tog 7,4 lån på i gennemsnit 2200 kroner, og i løbet af 2018 kom de op at låne 16.000 kroner.

- Der er tale om relativt beskedne lån, der formentlig skal bruges til at finansiere spil, køb af en ny telefon, byture eller lignende, som du ikke har lyst til at udskyde, siger Louise Aggerstrøm Hansen, som er privatøkonom i Danske Bank ifølge Politiken.

- Du skal huske på, at når du tager et lån på et par tusind, kan du let komme til at betale 3000, 4000 eller 5000 kroner tilbage i løbet af få måneder, så det, der ligner et lille hurtigt lån for at løse et akut problem, kan blive svært at betale tilbage for mange, tilføjer hun.

Ti procent af de mest aktive unge kviklånere tog i 2018 i gennemsnit 25 kviklån, som løb op i 70.000 kroner, viser kortlægningen.

/ritzau/

Annonce
Unge mænd er de største forbrugere af kviklån
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce