Annonce
Indland

Unge vælgere prioriterer de ældre højt i valgkampen

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ældrepolitik er et af de vigtigste temaer for unge vælgere op til folketingsvalget, viser Voxmeter-måling.

Det er ikke kun klimadagsordenen, der har fået fat i unge vælgere. Også ældrepolitik er et højt prioriteret tema for de unge op til folketingsvalget.

Det viser en meningsmåling, der er foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Blandt de 4108 personer mellem 18 og 29 år, der har deltaget i målingen, svarede 23,4 procent, at ældrepolitik var et vigtigt tema.

Dermed ligger det lige efter det højest prioriterede emne, som ifølge målingen er klima og miljø med 37,6 procent.

Ifølge Johannes Andersen, der er valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, kan det skyldes, at mange unge generelt er optaget af velfærd.

- Jeg tror, at velfærd er noget, der optager en stor del af de unge, og det er ikke mindst kvinderne, der er optaget af velfærd og omsorg.

Han peger på, at den længerevarende diskussion om pension kan have ført til, at ældrepolitik er blevet et symbol på den velfærd, nogle unge ønsker.

- Et af de helt centrale emner i valgkampen hidtil har været ældrespørgsmålet og pensionsspørgsmålet, så det har været forholdsvis nemt for dem at gribe lige præcis i det emne og sige, at det er vigtigt.

- For ved at sige, at jeg går ind for, at de ældre også skal have en god omsorg, så siger de jo grundlæggende, at de gerne vil være med til at støtte, at vi får en stor velfærdsstat i Danmark, siger Johannes Andersen.

Mads Adam Wegener, der er 21 år og førstegangsvælger, har også oplevet, hvordan pensionsdebatten har gjort, at flere unge er blevet opmærksomme på temaet.

Men han mener ikke, at interessen primært er båret af et fokus på velfærd. I stedet skyldes det i høj grad en generel følelse af at være presset i uddannelsessystemet, siger han.

- Når man som 20-årig står og skal vælge uddannelse og får at vide, at man først kan gå på pension som 75-årig, så bliver man lidt bekymret.

- Det gør, at det valg, vi tager i dag med vores uddannelse, er endnu mere vigtigt, fordi det er det, vi skal beskæftige os med i mange år, siger Mads Adam Wegener.

Folketingsvalget afholdes på grundlovsdag 5. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce