Annonce
Aabenraa

Unge vil gerne have familien med i svømmehallen

Tinglev Svømmehal blev i fjor renoveret for mere end syv millioner kroner, så det er tre gode svømmehaller, Aktiv Aabenraa driver, og som gerne skal bruges endnu mere, end de allerede bliver. Arkivfoto: Karin Riggelsen/Nordschleswiger

Aktiv Aabenraa har en række bud på nye aktiviteter i de tre kommunale svømmehaller. Men det skal ske i samråd med brugerne, så Aktiv Aabenraa-leder opfordrer til at møde op til møde torsdag.

Aabenraa: Når Aabenraa Kommune nu har tre fine svømmehaller i Rødekro, Bov og Tinglev, skal de da også gerne bruges så meget som overhovedet muligt.

Men hvad er det egentlig, borgerne gerne vil have?

Det satte Aktiv Aabenraa, der driver svømmehallerne og de kommunale haller, sig for at finde ud af. Derfor blev der lige efter sommerferien sat en spørgeskemaundersøgelse i gang med spørgsmål som "Hvorfor bruger du ikke svømmehallen? Og hvis du gør: Hvad kan blive bedre? Er der nogle aktiviteter, du savner?"

Nu er der blevet kigget nærmere på svarene, og torsdag aften i Tinglev-Hallen vil lederen af Aktiv Aabenraa, Pia Paustian, fremlægge, hvad undersøgelsen har vist.

Annonce

Torsdagens møde

Torsdagens "info og inspirationsforum", som Aktiv Aabenraa har kaldt mødet, finder sted i Tinglev-Hallen kl. 19-21. Der kræves ingen tilmelding, men hvis man vil sikre sig en sandwich, skal man på forhånd melde sig til via aabenraa.nemtilmeld.dkForud for mødet kan man i øvrigt komme en gratis tur i Tinglev Svømmehal. Kl. 18-18.45 er der Åben Hal, hvor der vil være mulighed for blandt andet at prøve aquabike, yoga i vand og vandpolo.

Hvad med åbningstiderne?

- Når det kommer til rengøring og service, er brugerne faktisk meget tilfredse, men de udfordrer os på, om den offentlige åbningstid nu også dækker behovet, siger Pia Paustian, der glæder sig over, at der også er kommet en række gode idéer til, hvad man kan lave af nye aktiviteter.

Undersøgelsen har været delt op i to - en for elever fra 6.-10. klasse og en for alle andre. Og den for de unge har givet et lidt overraskende svar.

- Det viser sig, at de unge gerne vil i svømmehallen, hvis de bare har en at følges med eller at kunne lave noget sammen med deres familie, forklarer lederen af Aktiv Aabenraa, der håber, at der torsdag vil komme nogle bud på, hvad det så kunne være af aktiviteter.

Jo flere, jo bedre

Hun understreger, at selv om mødet foregår i Tinglev, så handler det altså ikke kun om Tinglev Svømmehal, selv om det er her, der lige nu er flest ledige timer.

- Det vil være rigtigt fint, hvis der både kommer foreningsfolk og almindelige borgere, for det er godt at få rystet posten og set på tingene med friske øjne. Vi har trukket otte punkter ud af undersøgelsen, som vi synes, der skal arbejdes videre med, og det kan jo være, vi er så heldige, at der er nogle foreninger, der siger "det her går vi hjem og arbejder videre med", mens vi selv må løfte andre opgaver, siger Pia Paustian.

Aktiv Aabenraa er i øjeblikket ved at styrke organisationen. Der søges derfor både en ny bademester og en teknisk servicemedarbejder, der skal være med til at sikre den videre udvikling af kommunes både våde og tørre tilbud.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce