Annonce
Kolding

Unge vil have børn til at plage om historie

Borgmester Jørn Pedersen overrakte præmien til to af de tre studerende Sascha Berg Bøgebjerg og Sebastian Reeckmann. Celina Ingerslev Sørensenvar forhindret. Foto: Søren Gylling

Christiansfelds historie bliver serveret som lokkemad for børn i en app, som IBC-studerende netop har vundet en konkurrence med.

Annonce

Christiansfeld-Kolding: Med et forslag til en app, som skal få børn til at plage deres forældre, lærere eller pædagoger om at komme en tur til UNESCO-byen Christiansfeld, har tre studerende fra IBC vundet konkurrencen "Christiansfeld - det' for børn".

Konkurrencen blev udskrevet af Christiansfeld Centret og Design Week Kolding, og opgaven var at udvikle et aktivitets-, lærings- eller informationskoncept, som kan trække flere børn og unge til Christiansfeld og gøre dem interesserede i byens enestående kulturhistorie.

Sascha Berg Bøgebjerg, Sebastian Reeckmann og Celina Ingerslev Sørensen vandt 5000 kr. for en app, der udfordrer de unge gæster blandt andet med spørgsmål om de historiske personer, som de møder, når de udforsker Christiansfeld Centrets mange kringelkroge.

- I har sået et frø med en eventyrlig tilgang, som vil appellere til særligt de yngste, sagde borgmester Jørn Pedersen ved prisoverrækkelsen.

Annonce

Byen tager sig af børnene

Hvordan vinderforslaget skal bruges, har Christiansfeld Centret endnu ikke besluttet. En mulighed er at indarbejde konceptet i den nye app, som centret netop selv har lanceret.

Siden Christiansfeld blev optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, er besøgstallet steget kraftigt i den historiske by, og et af Christiansfeld Centrets indsatsområder er at tiltrække flere børn og børnefamilier.

Christiansfeld Skoles 8. klasser har også udviklet en app for de yngre elever, ligesom skolens ældste elever er ungdomsguider for udenlandske ungdomsgrupper på besøg. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Annonce