Annonce
Haderslev

Unges fællesråd: - Vi kan mærke, at Demokratiets Dag rykker hos eleverne

Under den ene af formiddagens workshops kom eleverne rundt om emner som skat, klima og pensionsalder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Erhvervsskoleelever har lav tillid til politikerne, men de bliver ikke en del af en dansk trumpisme, mener en repræsentant for Dansk Ungdoms Fællesråd.

HADERSLEV: - Vi kan mærke, at det rykker. Både på den måde vi kan høre, de snakker om politik i pauserne. Og på at vi bliver booket igen af skolerne til dagen.

Det sagde Esther Elmegaard Bæk fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, mens Katrine Kindberg fra Venstres Ungdom i Sønderborg styrede en workshop sammen med en gruppe elever i auditoriet på Haderslev Handelsskole.

Den 10. september var Demokratiets Dag på skolen, hvor 200 elever deltog i workshops, som blev ledet af medlemmer fra de politiske ungdomsorganisationer.

Dansk Ungdomsråd har afholdt Demokratiets Dag siden 2017, men først i år bliver der gennemført en egentlig evaluering af arrangementerne. Erfaringerne fra 2017 og 2018 bygger altså på den fornemmelse, Esther Elmegaard Bæk og de øvrige medarbejdere fra Dansk Ungdoms Fællesråd har fra de enkelte arrangementer.

Annonce
Vi risikerer, at nogle bliver koblet af demokratiet.

Esther Elmegaard Bæk, Dansk Ungdoms Fællesråd

Lav tillid

I Sydjylland bliver Demokratiets Dag i år også afholdt på Hansenberg i Kolding, SOSU- skolen i Esbjerg og International Business College i Aabenraa. De er alle erhvervsskoler, og det er ikke tilfældigt, at der er dem, det er målet for demokrati-dagen.

Undersøgelser, som Dansk Ungdoms Fællesråd har gennemført, viser, at eleverne her stemmer langt mindre ved valg end elever på det almene gymnasium, mens erhvervsskoleelevernes mistillid til politikerne omvendt er høj.

Utrygt

Oveni svarede 59 procent af de adspurgte i den ovennævnte undersøgelse fra 2018, da 2059 elever blev spurgt, at de oplever et samfund, der bliver mere utrygt.

Frygt for fremtiden og mistillid til de etablerede politikere har skabt rystelser i det politiske landskab i Europa med det britiske Brexit og såkaldt populistiske regeringer ved magten i Italien og Østeuropa som resultat. Hertil kommer valget af Donald Trump til præsident i USA.

Esther Elmegaard Bæk, der er politisk konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, tror dog ikke, at de unges lave tillid til politikerne vil skabe en dansk trumpisme på længere sigt. Det vil være en overfortolkning, mener hun:

- Men vi risikerer, at nogle bliver koblet af demokratiet.

Esther Elmegaard Bæk, politisk konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd frygtede ikke, at mistilliden til politikerne blandt erhvervsskoleelever på længere sig skaber grobund for en dansk trumpisme. Men vi risikerer at koble nogle af demokratiet, sagde hun, der var i Haderslev i forbindelse med arrangementet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce