Annonce
Esbjerg

Ungt talent afløser kendt mægler som partner i Esbjergs største erhvervsmæglerbutik

Teamet hos erhvervsmægleren Nordicals i Esbjerg har som et led i et generationsskifte rokeret på et par positioner. Martin Lind Bachmann (nummer to fra neden) er blevet partner og overtager Kim Damsgaards (øverst) opgaver. Foto: PR
Martin Lind Bachmann, der tidligere har haft titlen som Homes bedst sælgende mægler, bliver partner i Nordicals Esbjerg.
Annonce

Esbjerg: Nordicals i Esbjerg har i starten af det nye år budt velkommen til en ny partner. Det drejer sig om Martin Lind Bachmann, der som led i et genererationsskifte har købt Kim Damsgaards medejerskab af Nordicals Esbjerg. De kommende år fortsætter Kim Damsgaard som ligeværdig partner i Nordicals Esbjerg.

Det oplyser Nordicals Esbjerg i en pressemeddelelse.

Martin Lind Bachmann har arbejdet hos Nordicals siden marts 2020, og han ser frem til de nye arbejdsopgaver, som stillingen indebærer:

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad for at være blevet partner. Det er noget, jeg som mægler har arbejdet målrettet mod i nogle år. Jeg ser frem til at blive udfordret på nye opgaver som strategi, ledelse og beslutningstagning, fortæller Martin Lind Bachmann.

Martin Lind Bachmann skiftede i 2020 fra Home i Esbjerg til Nordicals. Med i bagagen havde han bl.a. titlen som Homes bedst sælgende mægler. Selvom Martin Lind Bachmann kun har været en del af Nordicals i lidt under et år har han imponeret så meget, at de to partnere Kim Damsgaard og René Madsen er klar til at lade ham indtræde som partner den 1. januar 2021.

- Vi lavede allerede da jeg startede hos Nordicals en plan for min udvikling og karriere. Der skulle være perspektiv i det, og det så René og Kim positivt på. Samarbejdet er jo så forløbet så godt, at jeg allerede kunne træde ind som partner her i starten af det nye år, siger Martin Lind Bachmann.

Annonce

Vellykket generationsskifte

Den nu tidligere medindehaver Kim Damsgaard, som er kendt ansigt i byen, stiftede i 2005 forretningen, der i dag har udviklet sig til Esbjergs største erhvervsmægler. Han er derfor også glad for at overdrage medejerskabet til en ambitiøs og kompetent partner.

- Martin har præcis den profil, vi har søgt som medindehaver – både fagligt og personligt. Martin er god til at skabe relationer, han er ordentlig og han er ekstremt lærerig. Han kommer med et drive og et ambitionsniveau, der gør, at vi er sikre på, at han kan tage Nordicals Esbjerg til det næste niveau, fortæller Kim Damsgaard.

Kim Damsgaard oplyser også, at den positive udvikling, som Martin Bachmann har bidraget til, betyder at Nordicals Esbjerg er kommet i pladsmangel og flytter i større lokaler i løbet af forsommeren. Hvorhenne meldes der ikke noget om i pressemeddelelsen.

Martin Lind Bachmann er ny partner hos Nordicals i Esbjerg. Foto: PR
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce