Annonce
Esbjerg

Unikt og omstridt naturcenter i fredet klit rykker nærmere: Fanøs borgere bliver nu hørt om Lycium-projektet

Sådan ser en del af Lyciums  indre  ud en i en af de mange illustrationer, der er lavet af arkitektfirmaet BIG. Illustration: BIG Architects
Før lokalplan og arbejdet med planarbejde samt miljøgodkendelser ønsker manden bag det visionære arkitektoniske projekt, advokat Steen Lassen, at få naturformidlingssted i første klitrække på Fanø i en tidlig høring blandt øens beboere. Et flertal i Fanøs byråd har givet grønt lys til for-høringen, som bliver afgørende for Lyciums skæbne.

Fanø: En turistattraktion i verdensklasse, Lycium på Fanø, sendes nu ud i en for-høring blandt borgere og sommerhusejere på Fanø.

Resultatet af høring bliver altafgørende for, om initiativtageren, Steen Lassen, vil gå videre med millionprojektet og virkeliggøre naturcentret tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Engels og arkitektfirmaet BIG.

Det springende punkt er placeringen af naturformidlingscentret. Steen Lassen vil have den store betonbygning med et draperet, bølgende tag placeret i en beskyttet klit i yderste række ud til stranden ved Fanø Bad.

Annonce

Men mange på Fanø er imod denne placering, men borgmester Sofie Valbjørn, Alternativet, slog på byrådsmødet mandag aften fast, at Lycium er tegnet til at ligge i en klit.


Med Lycium får vi et sted, hvor folk kan se solnedgangen fra taget og få formidlet viden om den sjældne og sårbare natur

Sofie Valbjørn, Alternativet, borgmester


- Så man kan ikke foreslå, at centret placeres på minigolfbanen eller tennisbanen, for så trækker Steen Lassen sit projekt, sagde borgmesteren.

Både klitten og de to sportsanlæg få hundrede meter bag klitten er direkte eller indirekte ejet af Steen Lassen.

Striden om klitten

Et flertal på otte politikere mod tre vedtog at sende visionen om Lycium i en for-offentlighedsprocedure. Imod var to konservative og en SF'er, som mener, at der findes tre alternative placeringer gemt i de tusindvis af sider med forarbejdet.

Det blev afvist af Sofie Valbjørn.

Det er jura, der gør, at man skal søge efter alternative placeringer, som ikke er naturbeskyttet  Natura 2000-natur i klitten. Hvis disse alternativer ikke kan lade sig gøre eller ikke opfylder projektets formål, så kan Steen Lassen og hans fond nemlig med dette som begrundelse bane vejen for en uhyre sjælden dispensation for de strikse Natura 2000-beskyttelser, som kun gives med henvisning til samfundsvæsentlige projekter.

- Placeringen i klitten giver god mening, fastslog Sofie Valbjørn og henviste til, at den omstridte klit er den mest nedslidte og mest befærdede klit ved Fanø Bad, fordi alle går derop for at nyde solnedgangen.

- Med Lycium får vi et sted, hvor folk kan se solnedgangen fra taget og få formidlet viden om den sjældne og sårbare natur, sagde hun.

Den konservative Christian Lorenzen fandt det urealistisk, at Lycium kommer til at ligge i klitten.

- Der vil være myndigheder, der siger nej, forudså han.

SF'eren Karen Jeppesen stemte imod forhøringen, fordi hun er imod byggeri i Natura 2000 og dansk naturbeskyttet område: - Jeg er ikke imod centret, men det skal ligge et andet sted.

De øvrige partier bakker op om borgerhøringen og Lycium, som de venter vil medføre kvalitetsturisme og sætte Fanø på verdenskortet med et museum i verdensformat.

Annonce

Jeg tror det kan lade sig gøre

Borgmester Sofie Valbjørn har kæmpet for Lycium i flere år og slog fast: - Jeg tror stadigvæk på, at det kan lade sig gøre.

 I forundersøgelsen til Lycium hedder det direkte: "(Fonden har ) alene rådighed over det areal, som er anført i projektbeskrivelsen (klitten, red.), hvorfor der ikke er alternative placeringsmuligheder for Fonden."

Herefter henvises der til, at der i klitten ved nedkørslen til stranden ved Fanø Bad er en offentlig vej, mange turister, og at området er centerområde.

Steen Lassen fastslår også i et brev overfor byrådet, at han ønsker det naturhistoriske udstillings- og formidlingscenter direkte op til centerområdet Fanø Vesterhavsbad (Fanø Bad, red.) på et sted, hvor naturen er nedslidt og med megen trafik - og ikke bygget i uberørt natur.

Han ønsker med forhøringen, at kommunen giver borgerne mulighed for at kommentere, kritisere og komme med ideer og ændringsforslag, inden man går videre med det store projekt, hvis opbakningen er til stede.

Ifølge Sofie Valbjørn kan en flytning "lidt til højre eller venstre" til en nærliggende klit være en mulighed, men en helt anden placering er urealistisk, hvis man ønsker et Lycium på Fanø.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce