Annonce
Sport

United brænder straffe og taber på mål i overtiden

Andrew Yates/Reuters

Crystal Palace vandt overraskende med 2-1 ude over Manchester United i Premier League på et mål i overtiden.

Det endte med en skuffelse for anden kamp i træk for Manchester United.

United tabte lørdag med 1-2 hjemme til Crystal Palace i Premier League på et mål dybt inde i overtiden.

Backen Patrick van Aanholt kom fri i feltet og scorede det afgørende mål i tre minutters overtid med et fladt spark, som United-keeper David De Gea ikke kunne holde.

Forinden havde offensivspilleren Daniel James scoret i det 89. minut til 1-1, og han så dermed ud til at redde det ene point til United.

Men sådan gik det ikke, da Uniteds midtbanespiller Paul Pogba tabte en bold på midten af banen, som gav et hurtigt kontraangreb til Crystal Palace.

Fejlen blev straffet og betød, at United for anden kamp i træk mistede point efter et brændt straffespark.

United-angriberen Marcus Rashford skød på stolpen fra 11-meterpletten efter 69 minutter ved stillingen 1-0 til Crystal Palace.

I den seneste kamp brændte Pogba et straffespark for United, da holdet spillede 1-1 ude mod Wolverhampton.

Crystal Palace-angriberen Jordan Ayew scorede det første mål til 1-0 på Old Trafford.

Efter lidt over en halv times spil tabte United-stopperen Victor Lindelöf en luftduel til Jeffrey Schlupp, og det endte med en friløber til Jordan Ayew, der køligt satte bolden i nettet.

United har på femtepladsen fire point efter tre kampe i ligaen.

Der var også flere danskere i aktion i den bedste engelske fodboldrække.

Tidligere lørdag var Andreas Christensen med hos Chelsea, der vandt 3-2 ude over Norwich.

Og senere lørdag spillede Pierre-Emile Højbjerg og Jannik Vestergaard hele kampen for Southampton, som vandt 2-0 ude over Brighton.

I den kamp blev Brightons Florin Andone udvist efter en grov tackling efter en halv time.

Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel og Leicester vandt 2-1 ude over Sheffield United. Leicester er nu placeret på tredjepladsen med fem point efter tre kampe.

West Ham sørgede med en 3-1-sejr ude over Watford for, at lørdagens fem første ligakampe alle endte med udesejre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kom og få et konfirmationssæt

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce