Annonce
Sønderborg

Universe fik bedste besøgstal i ti år

Ballfactory var en af de nye attraktioner i 2018. Her er det elever fra Svenstrup Friskole, som testede boldfabrikken to uger inden den officielle åbning. Arkivfoto: Timo Battefeld

Oplevelsesparken Universe Science Park havde i 2018 128.647 gæster i parken. Det er det højeste antal siden 2009. I denne sæson investeres der i nye attraktioner for 10 millioner kroner.

Havnbjerg: 128.647 gæster gik gennem oplevelsesparken Universe Science Park i løbet af sæsonen 2018. Parken har i 2017 og 2018 brugt henholdsvis 10 og 20 millioner kroner på nye attraktioner i parken.

- Besøgstallet skyldes for en stor dels vedkommende fornyelse af parken og de nye attraktioner, som vi har sat ind de sidste år, siger administrerende direktør Torben Kylling Petersen.

Parken åbnede i 2017 med nyheder som en virtual reality-udstilling på 400 kvadratmeter, en elbilbane og en kinesisk have. I 2018 var nyhederne blandt andet en 500 kvadratmeter stor boldfabrik, udvidelse af virtual reality-området med verdens første virtuelle paraglider samt fornyelse af blomster- og haveområdet.

Parken havde i 2017 110.343 besøgende.

Annonce

Universe Science Park

Oplevelsesparken Universe åbnede i 2005 og havde i mange år et besøgstal på omkring 100.000. Men i 2013 faldt besøgstallet til 75.000. Siden er besøgstallet steget år for år. I sæsonen 2016 besøgte 93.000 parken på Nordals, mens 110.000 besøgte parken i 2017.Universe åbner lørdag den 13. april for den nye sæson.

Virtual Reality-udstillingen åbnede i 2017 og blev udvidet i 2018. Arkivfoto: Jacob Schultz

Øget turisme

Torben Kylling Petersen, mener at fremgangen også skyldes flere turister i Sønderjylland.

- Turismen i vores område er i fremgang. Når turismen i Sønderjylland går godt, så er der også gæster hos os. Vi glæder os over, at pilen peger opad, siger Torben Kylling Petersen.

Den varme sommer har ikke påvirket besøgstallet, selvom varmt og solrigt vejr ikke er det optimale for parken.

- Det optimale vejr er varmt, tørt og overskyet. Vi har haft strålende solskin i store dele af vores højsæson. Så vi glæder os over, at det ikke kostede på besøgstallet, siger Torben Kylling Petersen.

Klatrebanen Sky-Trail kom til Universe i 2017. Foto: Jacob Schultz

Nyheder for ti millioner

Også i sæsonen 2019 bliver der brugt ti millioner kroner på nye attraktioner. I Film Studio kan gæsterne udforske og lege med filmskabelse og spille overfor skuespillerne fra filmen 'I Krig & Kærlighed& i de originale kulisser, som blev brugt i filmen.

Sæbeboblelaboratoriet BubbleLab flytter og får nye sæbebobleudfordringer som skumpølsekanoner, sæbeboblestorm og en sæbeboblepumpe.

Området Phenomena sætter fokus på fire naturvidenskabelige fænomener med tre forsøg til hvert fænomen: Magnetisme, vortex (en hvirvel af vand eller vind), symmetri og illusioner. Her kan parkens gæster via et magnetpendul, en røgtornado, visuelle matematiske former og illusioner blive klogere på fænomenerne.

- Universes opgaver er at begejstre børn og unge for naturvidenskab. Derfor har vi fundet de her sjove og finurlige fænomener, hvor man gennem leg kan få en oplevelse af dem, siger Torben Kylling Petersen, der forventer, at der fortsat vil være vækst i turismen i 2019.

- Det bliver endnu et år, hvor vi fornyer og tilbyder flere og nye oplevelser. Derfor er der lagt i kakkelovnen til et 2019, hvor vi forventer vækst endnu en gang i besøgstallet, siger direktøren.

Direktør Torben Kylling Petersen forventer at kunne tage imod endnu flere gæster i 2019. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Y-stole blev stjålet

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce