Annonce
Kolding

Universiteter vil nedlægge frem for at udflytte studiepladser: - De lider under den fejlopfattelse, at stort er godt og småt er skidt

Syddansk Universitet i Kolding har tæt på 1500 studerende. Campusset i byen kunne dog sagtens (med lidt ekstra plads) blive hjemsted for endnu flere studerende - og gerne på tekniske uddannelser, mener Morten Bjørn Hansen, administrerende direktør i Business Kolding. Arkivfoto: Sarah Bech
Tirsdag havde universiteterne frist for at indsende deres planer for, hvordan de kan leve op til en politisk aftale, der dikterer, at op mod hver tiende studieplads i de fire største byer enten skal udflyttes eller nedlægges. Men den sidste mulighed fylder meget i de foreløbige planer. Og de planer, der går på udflytning, kan også lægge op til diskussioner. Intet er sikkert endnu.

Udflytning: Torsdag mødes en række folketingspolitikere for at drøfte universiteternes planer for at leve op til en politisk besluttet aftale om, at op mod hver tiende studieplads i de fire største byer skal fjernes - enten ved udflytning eller nedlægning.

Den aftale blev indgået i juni 2021 af alle folketingets partier undtagen Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Tirsdag havde uddannelsesinstitutionerne frist for at indsende deres egne planer for, hvordan de ville realisere politikernes aftale. Uddannelses- og Forskningsministeriet har bebudet at meddele nærmere om planerne i løbet af torsdag eftermiddag. For selvom universiteterne har fremlagt deres planer, er der nemlig endnu ikke noget, der er som hugget i sten.

Annonce

Politikernes baggrund for aftalen var at skabe bedre muligheder for videregående uddannelse i flere dele af landet, men alligevel ser det ud til, at universiteterne selv påtænker at nedlægge flere pladser, end de vil udflytte til mindre byer.

Mange nedlagte pladser

Helt konkret vil man eksempelvis på Københavns Universitet lukke 1590 studiepladser, mens 200 pladser på medicinstudiet skal flyttes til Køge. På Aarhus Universitet vil man lukke 745 studiepladser, hvilket blandt andet betyder flere helt lukkede uddannelser - og også her er det et mindre antal pladser, man vil flytte til mindre byer.

På Copenhagen Business School, CBS, vil man helt undvige udflytningen og nøjes med at nedlægge studiepladser, og en række uddannelser vil man lukke helt ned.

Jeg er chokeret over, at universiteterne agerer som de gør, altså stritter imod den udvikling, som et politisk flertal ønsker og har bedt dem bidrage til. Det er som om, de kun er der for deres egne nuværende læreres og studerendes skyld. De lider under den fejlopfattelse, at stort er godt og småt er skidt.

Kim Ruberg, formand i Balance Danmark

Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, som med egne ord arbejder for en balanceret udvikling i alle egne af landet. Derfor følger organisationens formand Kim Ruberg spændt med i, hvordan det endelige udspil bliver. Ud fra de meldinger og tilkendegivelser, der hidtil er kommet fra især universiteternes side er han ikke optimistisk:

- Jeg er chokeret over, at universiteterne agerer som de gør, altså stritter imod den udvikling, et politisk flertal ønsker og har bedt dem bidrage til. Det er som om, de kun er der for deres egne nuværende læreres og studerendes skyld. De lider under den fejlopfattelse, at stort er godt og småt er skidt, siger Kim Ruberg.

Han argumenterer med, at Danmark arbejds- og erhvervsmæssigt er skruet sammen på en måde, så det er nødvendigt med en større geografisk spredning af uddannelserne, også de højere uddannelser.

- 80 procent af den overskudsgivende nettoeksport skabes ude i landet og i de mindre byer. Så nytter det ikke kun at uddanne i de store byer, for så uddanner man til de store byer. Det er svært at flytte unge mennesker, når først de har slået rod i deres studieby og etableret sig både arbejdsmæssigt privat dér. Samtidig står vi og mangler deres færdigheder rundt om i landet, siger Kim Ruberg.

Til glæde for både politikere og Balance Danmark går Syddansk Universitet, SDU, dog anderledes til opgaven end de fleste øvrige universiteter. Her vil man ikke lukke uddannelser, men flytte uddannelser væk fra hovedcampusset i Odense. Sådan lød planen, da rektor Jens Ringsmose fremlagde den for en måned siden.

Annonce

Planer kan diskuteres

Men selv når et universitet som SDU gør, som det bliver bedt om, kan det også give anledning til diskussion.

Det kommer blandt andet til udtryk i forbindelse med SDU's plan for etablering af nye studiepladser i de mindre byer. Man pønser nemlig på at oprette et helt nyt campus i Vejle, hvor man vil tilbyde it- og ingeniøruddannelser. Men selvom planen ser god ud i forhold til at brede uddannelsesmulighederne ud i hele landet, er der dog også modstandere.

Sådan vil uddannelsesinstitutionerne lukke ned og flytte ud

  • Aarhus Universitet vil både nedlægge og udflytte studiepladser. I alt vil man lukke 745 studiepladser. Samlet vil AU skære optaget med 6 procent. En bacheloruddannelse samt syv kandidatuddannelser vil lukke. Man vil flytte kandidatuddannelsen i it, kommunikation og organisation til Herning og flytte uddannelsen i agrobiologi til Foulum ved Viborg. På Tech-fakultetet skal i alt 265 studiepladser flyttes.
  • Københavns Universitet vil lukke 1590 studiepladser frem mod 2030. Desuden flyttes 200 pladser på medicinstudiet til Køge.
  • Syddansk Universitet vil ikke lukke uddannelser, men flytte studiepladser væk fra hovedcampusset i Odense. Man vil bl.a. oprette ny bachelor- og kandidatuddannelse i jura i Esbjerg, og man vil formentlig oprette et nyt campus i Vejle, som skal tilbyde it- og ingeniøruddannelser. I alt 330 studiepladser vil forsvinde i Odense frem mod 2025.
  • Roskilde Universitet vil ikke lukke uddannelser. Ifølge den politiske aftale skal universitetet reducere sit optag på hovedcampusset med 144 studerende. På længere sigt vil RUC etablere en eller to uddannelsesfilialer med studiepladser uden for campus i Trekroner ved Roskilde.
  • Copenhagen Business School vil ikke udflytte pladser, men lægger i stedet op til at nedlægge 334 studiepladser og lukke fire uddannelser. Senere skal yderligere fem procent findes.
  • Danmarks Tekniske Universitet vil udflytte cirka 5 procent af studiepladserne, uden at det indebærer studiepladsnedlæggelse. Desuden vil man oprette et digitalt universitet, som skal sørge for, at flere ingeniører kan blive uddannet i Danmark. DTU vil desuden flytte 200 studiepladser til Risø og oprette to nye uddannelser i Kalundborg, mens en uddannelse flyttes til Hirtshals.
  • IT-Universitetet i København vil beskære studiepladser efter uddannelsernes størrelse. ITU vil desuden åbne et campus i Vejle, som skal give 1550 nye studiepladser.
  • Aalborg Universitet har endnu ikke meldt sit udspil offentligt ud. Senest lød det fra AAU, at man forventede at lukke uddannelser. AAU er dog også gået sammen med DTU om et forslag, der går på ud, at de to universiteters ingeniøruddannelser skal flyttes ud, hvor fagrelevante virksomheder befinder dig, når de studerende skal lave deres afgangsprojekter.

Blandt modstanderne er Business Kolding, hvor administrerende direktør Morten Bjørn Hansen hellere havde set, at SDU i stedet ville etablere uddannelserne i Kolding, hvor universitetet allerede har et campus, fremfor på et nyt campus i Vejle.

Hele landsdelen ville have gavn af flere tekniske uddannelser for at sikre grundlaget for erhvervslivets vækst, mener han. Og det er han ikke ene om at mene. Samme holdning har erhvervslivsorganisationerne i Vejen, Haderslev og Kolding, der tilsammen repræsenterer 1750 virksomheder i landsdelen.

Kolding har lige nu flere end 5000 studerende, og knap 1500 af dem hører til SDU.

- Det er klart, at hvis beslutningen ender med at blive, at SDU opretter ingeniøruddannelse i Vejle, så vil det også være til gavn for virksomhederne i Kolding. Men det handler om, hvad den bedste løsning er. Der ligger i forvejen et campus i Kolding. Det klart vigtigste argument for at placere de nye uddannelser her er, at man ville kunne styrke både ingeniøruddannelserne og de andre uddannelser. Det er selvfølgelig det vigtigste - at kunne skabe et kraftcenter og et uddannelsescentrum, siger Morten Bjørn Hansen.

Torsdag snakkede de i Radio4 Morgen med rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen - og flere af de studerende, der vil blive ramt af flytningen af uddannelser. Lyt med her. 

Annonce
Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Forskere ønsker tre nye undersøgelser af sundheden i Grindsted: Fortæl om symptomer og bekymringer på sygehuset

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Nordtyskland

Vaccine er slet ikke godkendt til småbørn: Alligevel giver tysk læge også de yngste under fem år prik mod corona

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Løvkvist: Messerschmidt har droppet politikeren og er sprunget direkte til statsmandsrollen

Sydjylland For abonnenter

Alkohol og selvmordstanker styrede Lises liv, men så fik hun nok: Nu har hun tabt 33 kilo og sat sig for at hjælpe kriseramt psykiatri i Aabenraa

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

Fængslet spionchef bruger ikke mulighed for appel til landsret

Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Aabenraa For abonnenter

100 år på fredag: Aabenraa-kunstner satte varige spor i sit lokalområde

EfB

Se EfB-videoanalysen: Strunck og Holten stod stærkt i billedet, men ellers var det generelt en tynd kop te

Annonce