Annonce
Danmark

Universitets strategi virker: Færre udlændinge søger ind

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danske universiteter blev sidste år pålagt at nedbringe antallet af engelsksprogede studerende.

Sammenlignet med sidste år er der sket en halvering i antallet af udenlandske studerende, der har søgt ind på Aalborg Universitet.

Sidste år ønskede 2307 personer uden dansk statsborgerskab at starte på en af universitetets uddannelser, men i år er tallet bare 1174, oplyser universitetet.

Det skete, efter at regeringen pålagde universiteterne at nedbringe antallet af engelsksprogede studerende i 2019.

- De virkemidler, vi har taget i brug, har virket. Vi har lukket nogle uddannelser, og vi har skiftet sprog på alle vores bacheloruddannelser på nær dem i Esbjerg.

- Det har været en vurdering af, hvordan vi bedst muligt kunne løse den opgave, vi har fået, siger Inger Askehave, prorektor ved Aalborg Universitet.

De omtalte virkemidler var at nedlægge i alt syv uddannelser, skifte sprog fra engelsk til dansk på seks uddannelser samt at sætte én i bero.

For Aalborg Universitets vedkommende skulle de nedbringe antallet af studerende uden dansk pas med 290, lød kravet.

Et krav, som den nye S-regering og dens støttepartier ifølge deres forståelsespapir ønsker at få rullet tilbage.

Ifølge SU-forliget fra 2013 må der dog maksimalt udbetales 400 millioner kroner i SU til udlændinge om året. Det loft blev nået sidste år. Det var derfor, universiteterne blev bedt om at nedbringe deres optag.

At regeringen ønsker at fjerne loftet over engelsksprogede studerende møder kritik fra Dansk Folkeparti. DF mener, at det vil bryde SU-forliget, skriver Information.

- Der er en klar sammenhæng mellem det beløb, der bliver brugt på SU til udenlandske studerende og så de udenlandske studerende.

- Jeg kan ikke se, hvordan der kan være andre værktøjer end at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelser, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

Gruppeformand for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen forklarer til avisen, at "ministeren skal ind og arbejde på det for at finde løsninger", for ikke at bryde SU-forliget.

Uddannelses- og Forskningsministeren, Ane Halboe-Jørgensen (S), er på ferie. Hun ønsker derfor ikke at stille op til interview, oplyser ministeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce