Annonce
Esbjerg

Ups: 2000 kommunale breve endte i forkerte e-bokse

Kludder i nogle kolonner har betydet, at Esbjerg Kommune har sendt breve stilet til de forkerte ud i et par tusinde e-bokse. Arkivfoto.

Esbjerg Kommune har udsendt små 2.000 spørgeskemaer som led i en bosætnings-analyse, men brevene i borgernes e-bokse var stilet til andre end modtagerne. Fejlen ligger hos Epinion, forklarer Esbjerg Kommunes kommunikationschef.

Esbjerg Kommune: Der er begået et kæmpe ups på Esbjerg Kommune i forbindelse med udsendelsen af et spørgeskema, der skal klarlægge, hvordan Danmarks Energimetropol på bedste vis kan gøre sig lækker og få nye tilflyttere.

Små 2.000 borgere i Esbjerg samt nabokommuner har i deres e-boks fået en henvendelse fra kommunen med anmodning om at deltage i en spørgeskema-undersøgelse til brug for en bosætnings-analyse. Problemet er, at Anders Andersen på Præstegade har fået et brev stilet til Henrik Henriksen på Jernbanegade og så fremdeles, hvilket har gjort nogle borgere utrygge i forhold til kommunens håndtering af private oplysninger, og hele sagen har givet Esbjerg Kommunes kommunikationschef, Thomas Reil, en kraftig hovedpine.

- Fejlen er opstået ved, at vi gennem det analysebureau, vi har hyret til at forestå opgaven, har fået udleveret en fil med navne, hvor kolonnerne har forskubbet sig, og derved har vi i vores system genereret udsendelsen til forkerte e-bokse. Nu sender vi en forklaring og en beklagelse ud til alle, der har fået forkerte breve, og fremadrettet vil materiale fra eksterne partnere blive tjekket efter - det er den læring, vi har trukket ud af det, siger kommunikationschefen.

Der optræder ikke personnumre i henvendelsen - personoplysningerne begrænser sig til navne og adresser. Imidlertid er der i bunken med de små 2.000 modtagere også 83 personer, der har hemmelig adresse, heraf 31, der stadig bor samme sted.

- Det fremgår selvfølgelig ingen steder, at der i nogle tilfælde er tale om hemmelige adresser, men det ændrer ikke ved, at det er en dybt beklagelig fejl, siger Thomas Reil

Annonce

Analyse

I sommeren 2014 foretog analysebureauet Epinion for Esbjerg Kommune første gang en bosætningsanalyse med konkrete indsatsområder. Den viste, at Esbjerg mangler storbykvalitet - den vestjyske hovedstads bykerne kunne på ingen måde måle sig med Århus eller København, viste besvarelserne, der skulle bruges til at hjælpe politikerne med at knække koden til et øget befolknings- og skattegrundlag.Til stor frustration for politikerne i byrådet var der nemlig nok skabt tusindvis af job i Esbjerg, men det har hidtil ikke kunnet aflæses på tilflytningen.

Nu skal en ny, opdateret bosætningsanalyse bruges i den videre jagt på skatteborgere.

Hjælp alligevel

Alt i alt er det meningen, at der skal sendes spørgeskemaer til 11.000 danske og 4.000 engelsksprogede borgere for at få klarlagt, hvilket målgrupper, kommunen skal satse på i forhold til bosætning, når kommunens Vision 2025 skal formuleres. Tirsdag blev processen sat i gang, men den blev altså omgående stoppet, da kommunen fik henvendelser fra borgere om, at de havde fået breve i e-boksen stilet til andre personer.

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi ser meget alvorligt på sådan en fejl. Nu håber vi, at de mennesker, der allerede har modtaget henvendelsen med et forkert brevhoved, alligevel vil hjælpe os med spørgeskemaet, når vi genudsender. Til de rigtige næste gang, vel at mærke, siger Thomas Reil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce