Annonce
Esbjerg

Ups, den fløj forkert: Stæreblind stork på vintertræk til Afrika fløj til Esbjerg

Storken, der landede i Esbjerg i weekenden, skulle egentlig have været sydpå inden vinteren, men den fløj den forkerte vej.

Esbjerg: Storken, der spankulerede rundt i en forhave i Esbjerg, var stæreblind - den havde i hvert faldt stærkt nedsat syn og var stort set blind.

Det oplyser dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen, der er tilknyttet foreningen Storkene.dk.

Storken er ringmærket i Holland, men landede lørdag sent om eftermiddagen i en villahave på Lenders Allé i Østerbyen i Esbjerg. Her stimlede mange naboer og andre esbjergensere sammen for at se det sjældne syn af en stork, der tilsyneladende ikke var bange for mennesker og biler.

En repræsentant fra Rescue Center Denmark blev tilkaldt, da folk mente, at den store fugl var syg. Og med et fiskenet lykkedes det den tilkaldte ekspert at fange storken i første forsøg.

Storken er nu i pleje, men om den kan kureres og genudsættes vides endnu ikke.

Storken er nu hos Hans Jørn Frisk fra Rescue Center Denmark, der har storken i pleje i Toftlund. Det er lykkes at få storken til at spise lidt.

Annonce
Her er den næsten blinde stork i forhaven til villaen på Lenders Allé, hvor nysgerrige stimlede sammen lørdag aften. Privatfoto

Storken har øjenbetændelse

Søndag kontaktede Hans Jørgen Frisk organisationen Storkene.dk for at få yderligere vejledning, og han blev straks sat i forbindelse med dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen, der er tilknyttet Storkene.dk, der hjælper syge storke og arbejder med kønsbestemmelse af storkeunger. Dyrlægen har fjerndiagnosticeret storken og ved nu, hvad der er galt med fuglen.

- Selvom storken befinder sig på en plejestation i Toftlund i Sønderjylland og jeg på Stevns, har jeg via gode billeder af dens øjenregion konstateret, at storken har en betændelse på hornhinden, der bevirker, at dens syn på det ene øje er cirka ti procent, mens den formentlig slet ikke kan se med det andet. Så den har fløjet rundt med et syn på det ene øje, der svarer til at se igennem matteret glas, forklarer Bjarne Østergaard Rasmussen.

Storken bliver nu behandlet med øjendråber mod infektionen, som forhåbentlig giver storken synet tilbage. Men hvor lang tid, der går - og om den får det fulde syn tilbage - vides ikke. Er der ingen effekt af behandlingen, vil storken blive transporteret fra Toftlund til Hårlev på Stevns.

Hvis standardbehandling med øjendråber ikke hjælper storken, så vil dyrlægen operere storken for at sikre dens syn.

Storken vil ikke blive genudsat, før den er 100 procent rask. Skulle det vise sig, at den ikke kan kureres, vil den formentlig blive aflivet.

Storkene.dk er ved at finde ud af præcis, hvor i Holland den ringmærkede stork kommer fra og dens alder.

Storken var let at indfange. Stæreblind var den fløjet fra Holland til Danmark, selv om den skulle have været sydpå til sit vinterophold i det sydlige Europa eller Afrika. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce