Annonce
Regionalt

'Urimelig lov' tvinger syd- og sønderjyske kommuner til at droppe grøn strøm

En lang række syd- og sønderjyske kommuner har smidt planerne om at få solceller på taget af plejecentre, skoler og sportshaller i skraldespanden. Elforsyningsloven gør det nemlig til en dyr og bøvlet satsning. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Størstedelen af kommunerne i Syd- og Sønderjylland har droppet at opføre solceller på eksisterende kommunale bygninger siden vedtagelsen af en nye regler i 2013. De dikterer, at kommunale solceller skal udskilles som et selvstændigt selskab, og det gør det dyrt for kommunerne at satse grønt. Samme regler gælder ikke for regionerne, og det er urimeligt, mener borgmestre og KL.

Lov: I flere syd- og sønderjyske kommuner er tagene på skoler, sportshaller og rådhuse ryddet for solceller. Det er ikke fordi, det halter med de grønne ambitioner i kommunerne. Skrotningen af solceller skyldes derimod elforsyningsloven, der gør det til en dårlig forretning for kommunerne at udnytte solens stråler til at producere strøm.

JydskeVestkysten har foretaget en rundringning til alle syd- og sønderjyske kommuner. Her svarer seks ud af ti, at de har været nødsaget til at droppe at opsætte solcelleanlæg på eksisterende kommunale bygninger eller slukke for eksisterende anlæg på grund af lovgivningen. Det gælder Kolding, Fanø, Aabenraa, Sønderborg, Billund, Esbjerg og Vejen.

- Vi har jo mange bygninger, hvor det var oplagt at sætte solceller op, men det har vi simpelthen opgivet, fordi det er håbløst, når det bliver så dyrt for os, siger Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen kommune.

Her har de krakilske regler på området gjort det nødvendigt at trække stikket på flere eksisterende anlæg, da de ellers er for dyre at drive.

Annonce

Kommunale solceller

  • Kommunale solcelleanlæg skal ifølge elforsyningsloven udskilles i et selvstændigt selskab, medmindre der er givet konkret dispensation til det enkelte anlæg.
  • Der kan gives dispensation til kravet om selskabsmæssig udskillelse hvis:
    - Solcelleanlægget er nettilsluttet senest den 28. juni 2013.
    - Solcelleanlægget er opstillet i forbindelse med nybyggeri og nettilsluttet efter den 28. juni 2013.
    - Kommunen har opnået dispensation gennem 20 MW-puljen for solcelleanlægget.
  • Fælles for de tre dispensationsmuligheder gælder, at kommunen skal ansøge Energistyrelsen om dispensation for det enkelte anlæg.

Kilde: Energistyrelsen

Forskelsbehandling

Lovgivningen, der spænder ben for kommunerne, blev vedtaget af et politisk flertal i 2013. Her blev det besluttet, at Energistyrelsen skulle begyndte at fortolke kommunale solcelleanlæg som forsyningsvirksomheder. Dermed er kommunale solcelleanlæg kun lovlige, hvis de udskilles som selvstændige selskaber med individuelle regnskaber. Reglerne gælder kun kommunerne, hvorimod regionerne og staten frit kan drive solcelleanlæg, uden at der følger dyrt administrativt arbejde med.

Ifølge Energistyrelsen er formålet med kravet at adskille solcelleanlægget fra kommunens øvrige drift, så kommunens primære økonomi ikke blandes sammen med økonomien i solcelleanlægget.

- Elafgiftsbesparelser fra eget forbrug skal ikke bruges til at finansiere børnehaver, skoler eller andre af kommunens kerneopgaver, lyder det i et skriftligt svar fra Energistyrelsen.

Sygehuse må derimod godt sætte solcelleanlæg op og selv benytte energien derfra. Det skyldes ifølge Energistyrelsen, at reglerne for regionerne er indskrevet i regionsloven og ikke elforsyningsloven , og her er det vedtaget, at regionerne i fornødent omfang gerne må producere energi til eget brug.

Den forskelsbehandling finder flere af kommunerne for ubegrundet og urimelig.

- Jeg har svært ved at gennemskue, hvorfor man har lavet så kringlet en lov, der kun rammer kommunerne, og det er ærgerligt, når regeringen har en ambitiøs klimamålsætning, at der så bliver sat en masse forhindringer op for os, siger Egon Fræhr.

Klimaudspil

Den holdning deler Kommunernes Landsforening (KL). Forud for forårets forhandlinger om en klimahandleplan har KL netop sendt et stort klimaudspil til Folketinget og regeringen, der indeholder 48 anbefalinger til, hvordan man kan reducere CO2-udslippet.

En af de centrale anbefalinger i udspillet er, at betingelser for at opføre og drive solcelleanlæg gøres ens for stat, regioner og kommuner, og at kravet om selskabsdannelse droppes.

- Vi er landets største bygningsejer, og vi bør bruge vores kapacitet til at hente bæredygtig energi, for det er jo i samfundets interesse. Derfor appellerer vi kraftigt til, at vi får mulighed for at udnytte den kapacitet, siger Jacob Bjerregaard, formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, der kalder lovgivningen for "en skævvridning af energimarkedet."

Regeringen har en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, men hvis kommunerne skal biddrage til at det, skal der en lovændring til, mener Jacob Bjerregaard.

- Vi er klar til at trække i det grønne arbejdstøj og gøre, hvad vi kan, for at opfylde regeringens målsætning, så vores udspil er en åben invitation, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce