Annonce
112

Uro og fyrværkeri på udeholdets tribune: Flere sigtelser til Kolding-fans

Allerede tidligt i første halvleg tændte Kolding-tilhængerne op for romerlysene. Foto: Morten Dueholm
Annonce

Viborg: Politiet oplyser nu om yderligere sigtelser til et par håndfulde af de medrejsende Kolding IF-fans, som lørdag eftermiddag var på besøg på Energi Viborg Arena.

Allerede inden for det første kvarter af 1. divisionskampen mellem Viborg FF og Kolding IF fyrede gæsternes fans et par romerlys af på tribunen. Affyringen fik VFF's sikkerhedschef til at kontakte politiet, som mødte op med seks mand.

Folkebladet skrev på sin hjemmeside lørdag, at syv personer var blevet sigtet for brud på ordensbekendtgørelsen og for at fyre romerlys af.

Nu har politiet gjort status, og det er endt med, at syv personer er sigtet for brud på ordensbekendtgørelsen, to for besiddelse af pyroteknik, og en enkelt blev sigtet for brud på maskeringsforbuddet. Der var i alt omkring 40 medrejsende fans fra det sydjyske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce