Annonce
Varde

Uroen ulmer i klitterne: Borgerne går til kamp for naturen

En ting er at brokke sig. Noget andet er at gøre noget. Det kender Mariane Nygaard Holm (tv.) alt til. Hun var med til at lægge Hafnia-projektet ned og er medstifter af "Bevar naturen i Varde Kommune". Til højre ses Bente Werenberg. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Bevar naturen i Varde Kommune er navnet på en ny Facebook-gruppe, som vil tage kampen op for at bevare naturen. Føler ikke at Danmarks Naturfredningsforening, kommunen og Naturstyrelsen gør nok.

Varde Kommune: De bor her - de kommer fra hele landet. Og de har et tilfælles. De elsker den rå og upolerede natur i den vestlige del af Varde Kommune. En natur, som i sig selv er det, som millioner af turister gennem årene er kommet for. Men med både militærets indtog i Naturstyrelsens klitplantager og øget slid i naturen grundet de mange turister, så er der nu dannet en ny Facebook-gruppe ”Bevar naturen i Varde Kommune”. For det er ifølge gruppen gået for vidt.

- Vi kan ikke bare sidde og brokke os. Vi er nødt til at kæmpe selv, siger den 63-årige Ulla Bøwadt fra Århus, der tog initiativ til gruppen.

Hun er i 55 år kommet fast i Henne Strand og kender om nogen de gode vandrestier.

- Det er et af de få steder, hvor du kan gå, cykle og ride i timevis. Du kan gå en hel dag uden at møde nogen, siger Ulla Bøwadt.

Annonce

Bevar naturen i Varde Kommune

  • Bevar naturen i Varde Kommune har sin egen Facebook-gruppen. Det er en tværpolitisk gruppe, der ikke er forbundet med noget parti eller med nogen politisk fløj. Gruppens overordnede formål er at bevare naturen i Varde Kommune:
  • Begrænse negative konsekvenser af militærets aktiviteter.
  • Arbejde for kvalitetsturisme i harmoni med naturen.
  • Bevare Ho (Vi støtter Bevar Ho og Ho er naturligvis repræsenteret i gruppen).
  • Følge op på hvad der sker i Blåvand – TDC-grunden m.m.

Kan ikke løfte opgaven

Hendes direkte anledning til at være naturens nye stemme er militærets indtog i Naturstyrelsens 8.000 hektar klitplantager i Varde Kommune. Derved har Forsvaret lagt beslag på over ti procent af Varde Kommunes areal. I den forbindelse skal der etableres 125 kilometer tvangsspor.

Hun er selv rystet over, at aftalen mellem Forsvaret og Miljøministeriet overhovedet ikke var i en offentlig høring. Aftalen er en såkaldt retsakt mellem to ministerier, så rent juridisk er der intet at komme efter. Og så forstår hun ganske enkelt ikke, at Forsvaret allerede har taget Naturstyrelsens plantager i brug, inden der er anlagt tvangsspor, som Forsvaret har sat 52,8 millioner kroner af til.

- Hvorfor pokker ventede hæren ikke med at holde øvelser. De er bare tonset videre, siger Ulla Bøwadt med henvisning til de enorme skader på veje og stier i Blåbjerg Klitplantage efter øvelsen ”Brave Lion” i september og oktober.

Hun er selv skuffet over både Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og Varde Kommune, der i hendes øjne fejler.

- Vi har følt, at de tre institutioner ikke kan løfte opgave, siger Ulla Bøwadt.

3.000 blev overhørt

Det kan Mariane Nygaard Holm, der stod forrest i kampen mod hotelhusene på Hafnia-grunden i Blåvand, nikke genkendende til:

- Danmarks Naturfredningsforening sendte ikke en indsigelse over lokalplanen til Planklagenævnet, siger Mariane Nygaard Holm.

Det gjorde i stedet 19 borgere, som fik kendt lokalplanen for ugyldig i Planklagenævnet. Efterfølgende har Varde Byråd valgt ikke at få lavet en ny lokalplan, hvorfor projektet på Hafnia-grunden er opgivet.

Mariane Nygaard Holm er medstifter af ”Bevar naturen i Varde Kommune”. Og erfaringerne med netop Hafnia-grunden fik hendes og andres øjne op.

- Der var knap 3.000, der blev overhørt. Det fik os til at vågne op, siger Mariane Nygaard Holm.

Underskrifterne var ikke nok, men det var en kompetent klage.

- Problemet har været, at byrådet ikke lytter, siger Mariane Nygaard Holm, der selv bor i Blåvand.

Bodil Sommer har nu i tre år boet fast i Vejers Strand. Hun oplever, at naturen er presset af de mange turister, ligesom militærets øgede aktiviteter vil gøre skader i Naturstyrelsens 8.000 hektar klitplantager. Som et værn mod flere ødelæggelser er hun medstifter af "Bevar naturen i Varde Kommune." Arkivfoto: Malene Wonsbek

Mange penge i området

Lide længere nordpå, i Vejers Strand, bor Bodil Sommer, der også står som medstifter til den nye gruppe. Et område som siden midten af 1960’erne har været nabo Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn.

- Hvorfor har de så travlt med at ødelægge naturen for os. Vi skal passe på de ting, vi har, siger Bodil Sommer om den udvidede øvelsesaktivitet fra Nymindegab i nord til Ho i Syd.

Hun finder også, at Danmarks Naturfredningsforening ikke slår til.

- Det er for at hjælpe. Naturfredningsforeningen er ikke opsøgende, siger Bodil Sommer.

Hun oplever også, at strømmen af turister er øget voldsomt.

- Der er mange penge i området. Mange er interesserede i området. Men der er ikke gjort noget for vores natur. Jeg kan godt forstå kommunen, men der skal være en ligevægt, siger Bodil Sommer.

Hun savner i den grad derfor de gamle amter, som holdt kommunerne i tøjlerne.

- Amtet passede på naturen. Den var ikke så fedtet ind i det som kommunen, siger Bodil Sommer med henvisning til at, kommunen i dag har flere kasketter på og både giver tilladelser og samtidig skal føre tilsyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Billund

Åbent hus om byudvikling i Billund

Annonce