Annonce
Esbjerg

Usædvanlig ravøkse på 27 mm fundet ved udgravning i Ribe

Denne usædvanlige ravøkse på blot 27 mm er blevet fundet i udgravningen Northern Emporium ved Ribe Kunstmuseum. Øksen er magen til et fund fra starten af 1990'erne, der blev fundet nær den samme udgravning. Foto: Sydvestjyske Museer

En sjælden ravøkse på blot 27 mm er fundet i den store Northern Emporium-udgravning ved Ribe Kunstmuseum, hvor arkæologerne først efter et større puslespil fandt frem til, at der var tale om et usædvanligt fund.

Annonce

Ribe: Det er noget nær et lille mirakel, at arkæologerne i den store Northern Emporium-udgravning har kunnet finde et så stort fund som den ravøkse, man over flere uger har gravet frem ved Ribe Kunstmuseum.

Selv om fundet arkæologisk set er stort, og anset som et af de fineste, man har gravet frem under de foreløbigt syv måneders arbejde, så er den rent fysisk det modsatte.

Ravøksen er nemlig blot 27 mm i højde, og stammer fra begyndelsen af 800-tallet.

- I sig selv er det ikke unormalt at finde økser, men det er sindssygt sjældent, at vi finder nogen, der er så små. At man kan skære så fint, spinkelt og dristigt i rav er meget usædvanligt, siger ledende arkæolog fra Sydvestjyske Museer, Claus Feveile, der mener, at fundet blandt andet får så stor opmærksomhed, fordi størrelsen giver ravøksen det, han kalder en "nutte-effekt."

Næsten endnu mere imponerende er det, at det er lykkedes de frivillige soldere bag kunstmuseet at finde øksen, idet den var gået i tre stykker.

- De er blevet fundet over flere par ugers udgravning, og det vil sige i omkring 20 trillebørfulde med jord, der har været igennem vandsoldet. Alle tre er fundet her, så det er supergodt arbejde, siger Claus Feveile, der selv er ret godt tilfreds med, at man er lykkedes med at samle et 1200 år gammelt puslespil.

Annonce

Stor opmærksomhed

Første stykke, den hængende del af øksehovedet, blev fundet allerede før jul, men blev henlagt på Sydvestjyske Museers magasin i pose med uidentificeret rav, men da man senere fandt det, der lignede et skaft med hul i, begyndte arkæologerne at blive opmærksomme.

- Første del var ikke opmærksomme på, kunne være en økse, da vi finder en del rav. Men da vi fandt skaftet med hul i, og kort efter den store del af øksehovedet, så kunne vi gå tilbage i magasinet, og her fandt vi så delen fra før jul. Og det passede sammen, siger Claus Feveile og forklarer, at to af fragmenterne blev fundet inde i et hus, mens de sidste stykke er fra en affaldsgrøft uden for huset.

- Det er så delikat udskåret, at der ikke skal meget til, før det går galt, og alt tyder på, at det er gået i stykker allerede i vikingetiden. Ved fund som disse finder man normalt kun selve øksehovedet, og umiddelbart kender jeg kun til, at man har fundet hele øksen ved disse to fund fra Ribe, siger Claus Feveile og hentyder til, at man tilbage omkring år 1990 fandt en lignende ravøkse ved en udgravning i samme område.

Claus Feveile forklarer, at ravøksen har fået opmærksomhed både nationalt og internationalt, siden den blev delt på facebook 2. februar.

- Normalt når vi ud til 8000-9000 mennesker via facebook med vores fund, men ravøksen er nået ud til 22.000 brugere, og er blevet delt rigtigt mange gange, og det vidner om den meget store opmærksomhed, der er om denne udgravning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce