Annonce
Nordtyskland

Usædvanligt tilbud: Nu bliver fem gamle nazi-bunkere sat til salg

Bunkerne er bygget til at modstå massive bombeangreb. Derfor er de nærmest umulige at fjerne. Foto: KMJ, CC BY-SA 3.0/Wikimedia.
Annonce

HAMBORG: Var det noget med en gammel nazi-bunker? Så er chancen der nu.

I Hamborg finder man fortsat hundredevis af over- og underjordiske bunkere fra anden verdenskrig.

Hidtil har omkring 30 bunkere i Hamborg tilhørt den tyske stat. Men bygningsværkerne er løbende blevet solgt, og nu er der kun tre overjordiske og to underjordiske anlæg tilbage. Interesserede købere har i flere tilfælde allerede meldt sig.

Bunkerne er bygget til at modstå massive luftangreb, og de var nogle af Hamborgs få, nærmest uskadte bygninger efter krigen. Til gengæld er anlæggene af samme grund umulige at fjerne.

De privatejede bunkere bliver brugt til vidt forskellige formål. I nogle er der indrettet lejligheder, mens andre for eksempel er museer eller hoteller.

I gennemsnit bliver bunkerne solgt for omkring 700.000 euro. Men så er der også noget nær garanti for at erhverve et bygningsværk, der kan holde i mange hundrede år og næsten med sikkerhed garanti aldrig får sætningsskader.

/DPA

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce