Annonce
Udland

USA advarer Grækenland mod at assistere iransk tankskib

Jon Nazca/Reuters
Det vil få konsekvenser, hvis Grækenland assisterer tankskib, der har været opbragt i Gibraltar, advarer USA.

USA har over for den græske regering udtrykt sin "stærke holdning" til det iranske tankskib, der mandag har sat kurs mod Kalamata i Grækenland.

Det oplyser en anonym embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium.

Det iranske tankskib forlod havnen i Gibraltar søndag, hvor det har været tilbageholdt siden 4. juli.

Olietankeren blev opbragt, på grund af mistanke om at skibet var på vej med råolie til Syrien i strid med EU's sanktioner. Iran har afvist, at det er tilfældet og krævet skibet frigivet.

Gibraltar frigav skibet i sidste uge på trods af stærke advarsler fra USA.

De amerikanske myndigheder har sat skibet i forbindelse med Irans Revolutionsgarde, som i USA er opfattet som en terrororganisation.

Derfor har USA krævet skibet tilbageholdt og lasten, der består af mere end to millioner tønder råolie, beslaglagt.

Enhver indsats for at assistere skibet vil blive anset som en indsats for at levere materiel støtte til en organisation, som USA anser som en terrororganisation. Og det vil kunne få konsekvenser, siger den anonyme embedsmand.

Søndag blev det iranske flag på olietankeren hejst, ligesom skibet fik et nyt navn malet på skroget. Således ændrede fartøjet navn fra "Grace 1" til "Adrian Darya-1".

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, kalder det for "beklageligt", at tankskibet fik lov til at forlade Gibraltar.

- Det er beklageligt, at det er sket, siger han i et interview med Fox News natten til tirsdag dansk tid.

Det vil betyde, at Irans Revolutionsgarde vil få "flere penge, mere velstand, flere ressourcer til at fortsætte deres terrorkampagne", siger Pompeo.

Spændingerne mellem USA og Iran er taget til, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, sidste år trak USA ud af atomaftalen med Iran.

USA besluttede i den forbindelse at genindføre en række sanktioner mod Iran, som i høj grad har påvirket landets olieeksport.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce