Annonce
Udland

USA er klar til modsvar efter angreb på saudisk olieanlæg

Nicholas Kamm, Ho/Ritzau Scanpix
USA's præsident, Donald Trump, afventer Saudi-Arabiens bud på, hvem der står bag angrebene på olieanlæg.

USA er klar til et modsvar efter lørdagens angreb mod saudiske olieanlæg.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på Twitter natten til mandag.

- Der er grund til at tro, at vi kender gerningsmændene. Vi er klar, afhængig af bekræftelse, men vi venter på at høre, hvem Saudi-Arabien mener, der står bag angrebet, og under hvilke vilkår vi bør fortsætte, skriver Trump.

Det er første gang, at Trump har antydet et muligt militært modsvar til angrebet, der midlertidigt har ødelagt halvdelen af Saudi-Arabiens olieproduktion.

Efter angrebet sagde en talsmand for de iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen, som en saudiskledet koalition har bekriget i fem år, at bevægelsen stod bag de ti droneangreb på olieanlæggene i det vestlige Saudi-Arabien.

Efterfølgende skrev USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, på Twitter, at han mener, at Iran står bag angrebet.

Det fik Irans udenrigsministerium til at kritisere USA.

- Sådanne nyttesløse og blinde beskyldninger og bemærkninger er uforståelige og meningsløse, sagde talsmand for ministeriet Abbas Mousavi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Irak har også benægtet at være involveret.

Saudi-Arabien har endnu ikke meldt officielt ud, hvem landet mener er ansvarlig.

Kronprinsen, Mohammed bin Salman, har sagt, at Saudi-Arabien er "klar til at svare igen på dette terrorangreb."

Prisen på råolie er steget med over ti procent efter lørdagens droneangreb.

I august havde Saudi-Arabien, som er verdens største eksportør af olie, en dagsproduktion på 9,85 millioner tønder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce