Annonce
Udland

USA: Iran ville tvinge britisk tankskib ind i sit farvand

Jon Nazca/Reuters
Britisk krigsskib måtte gribe ind, da fem iranske flådeskibe nærmede sig britisk olietanker nær Hormuzstrædet

Fem krigsskibe, som menes at være fra Iran, forsøgte onsdag at tvinge et britisk olietankskib ind i iransk farvand nær Hormuzstrædet.

Det oplyser USA's forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fem fartøjer sejlede væk igen efter en advarsel fra et britisk krigsskib.

For nylig blev et tankskib med iransk råolie opbragt af britiske flådefartøjer ud for Gibraltar.

De lokale myndigheder begrundede det drastiske skridt med, at tankskibet i strid med EU's sanktioner skulle aflevere sin last i Syrien.

- Vi har grund til at tro, at "Grace 1" fragtede lasten af råolie til raffinaderiet Banyas i Syrien. Det raffinaderi ejes af en enhed, der er underlagt EU's sanktioner i Syrien, sagde Gibraltars chefminister, Fabian Picardo, torsdag for en uge siden.

Men flere oplysninger tyder på, at det ikke så meget var EU, som det var USA, der bad briterne om at stoppe supertankeren.

Den spanske udenrigsminister og formentlig kommende udenrigspolitiske chef i EU, Josep Borrell Fontelles, har ifølge BBC oplyst, at USA krævede skibet stoppet.

USA har efter bruddet med atomaftalen med Iran genindført skrappe sanktioner over for landet. Herunder en olieembargo, der skal forhindre, at Iran sælger olie på verdensmarkedet.

Styret i Iran har krævet skibet frigivet og truet med at gøre gengæld.

Hormuzstrædet er en flaskehals for den globale handel med råolie på grund af de store mængder olie, der passerer den vej.

Iran har tidligere truet med at blokere for skibstrafikken i Hormuzstrædet, der udgør indsejlingen til Den Persiske Bugt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce