Annonce
Udland

USA står foreløbig alene med anklage om nyt gasangreb i Syrien

-/Ritzau Scanpix
USA truer styret i Syrien med gengældelse, hvis mistanke om kemisk angreb mod oprørere bliver bekræftet.

USA's mistanke om, at syriske regeringsstyrker har udført endnu et angreb med kemiske våben mod oprørere i Idlib-provinsen i søndags, er indtil videre ikke bekræftet af andre kilder.

- Vi har intet bevis for dette angreb siger Rami Abdulrahman, som leder overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Heller ikke regimemodstandere i gruppen De Hvide Hjelme har oplysninger som helt eller delvist kan bekræfte påstandene om et nyt gasangreb søndag. Gruppen har tidligere anklaget regeringsstyrkerne for at have anvendt giftgas mod oprørskontrollerede områder.

Det påståede gasangreb skal have været et led i Assad-regimets offensiv i og omkring provinsen Idlib. Anklager kommer blandt andet fra Hayat Tahrir al-Sham, en væbnet islamistgruppe, som tidligere var knyttet til al-Qaeda.

USA's udenrigsministerium støttede tirsdag påstandene med flere forbehold.

- Desværre ser vi tegn på, at Assads regime (Syriens præsident, red.) måske har genoptaget brugen af kemiske våben, deriblandt angiveligt et klorinangreb i det nordvestlige Syrien om morgenen 19. maj, hed det i en udtalelse fra Morgan Ortagus, talskvinde for ministeriet.

I erklæringen bliver Bashar al-Assad advaret om konsekvenserne, hvis mistanken om kemisk krigsførelse bliver bekræftet.

- Vi indsamler fortsat informationer om denne hændelse, men vi gentager vores advarsel om, at såfremt Assad-regimet anvender kemiske våben, vil USA og vores allierede reagere omgående med et passende modsvar, sagde Morgan Ortagus.

Kemisk krigsførelse har været forbudt siden 1925, men regimet i Syrien har ifølge flere uafhængige rapporter forbrudt sig mod forbuddet adskillige gange.

Op mod 1400 voksne og børn blev dræbt, da to oprørskontrollerede forstæder til hovedstaden Damaskus i august 2013 blev angrebet med kemiske våben.

Det skete til trods for, at USA's daværende præsident, Barack Obama, havde advaret Assad om, at det amerikanske militær ville træde ind i borgerkrigen i Syrien i tilfælde af kemisk krigsførelse.

Obama undlod i sidste ende at indsætte amerikanske landtropper. Assad accepterede få uger efter angrebet et russisk forslag om, at Syrien skulle opgive sine kemiske våben.

Siden har der været flere meldinger om angreb med giftgasser.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce