Annonce
Udland

USA: Myanmar lader brutale militære ledere få frit spil

Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
USA indfører sanktioner over for den øverstkommanderende i Myanmars militær som følge af etnisk udrensning.

USA indfører sanktioner over for Myanmars hærchef, Min Aung Hlaing, og tre andre militære topfolk som følge af "etnisk udrensning" af muslimske rohingyaer.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det indebærer blandt andet, at de fire militærfolk forbydes indrejse i USA. Forbuddet omfatter også deres familier.

- Der er løbende rapporter om, at det burmesiske militær krænker menneskerettighederne og begår overgreb over alt i landet, udtaler den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ifølge en meddelelse fra ministeriet.

Myanmar hed tidligere Burma.

Pompeo anklager også Myanmars regering for at se gennem fingre med overtrædelser af menneskerettigheder begået af militæret.

- Vi er fortsat bekymrede over, at den burmesiske regering ikke har gjort noget for at stille de ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og overgreb til ansvar, siger Pompeo.

Som eksempel nævner han, at Min Aung Hlaing beordrede en gruppe soldater, som var dømt for at dræbe rohingyaer i landsbyen Inn Din i 2017, frigivet.

- Den øverstkommanderende løsladte disse kriminelle efter bare en måned i fængsel, mens journalister, som fortalte verden om disse drab i Inn Din, sad fængslet i mere end 500 dage, siger Pompeo.

To journalister fra Reuters, som afslørede massakren i landsbyen, sad indespærret i over 16 måneder. De var dømt for at have overtrådt en lov om offentliggørelse af statshemmeligheder.

Efter 511 dages ophold i et fængsel blev de to journalister løsladt 6. maj i år.

I august 2017 indledte hæren i Myanmar en brutal forfølgelse af rohingyaer i den nordlige delstat Rakhine tæt på grænsen til Bangladesh.

Cirka 700.000 personer tilhørende det muslimske mindretal flygtede over grænsen til nabolandet som følge af militærets fremfærd. Der var meldinger om ildspåsættelser af boliger, drab og massevoldtægter.

I sommeren 2018 skrev FN i en rapport, at Myanmars hærchef og andre af landets militære ledere burde retsforfølges for folkemord. På det tidspunkt var omkring 700.000 rohingyaer ifølge FN flygtet til Bangladesh.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce