Annonce
Udland

USA: Myanmar lader brutale militære ledere få frit spil

Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
USA indfører sanktioner over for den øverstkommanderende i Myanmars militær som følge af etnisk udrensning.

USA indfører sanktioner over for Myanmars hærchef, Min Aung Hlaing, og tre andre militære topfolk som følge af "etnisk udrensning" af muslimske rohingyaer.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det indebærer blandt andet, at de fire militærfolk forbydes indrejse i USA. Forbuddet omfatter også deres familier.

- Der er løbende rapporter om, at det burmesiske militær krænker menneskerettighederne og begår overgreb over alt i landet, udtaler den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ifølge en meddelelse fra ministeriet.

Myanmar hed tidligere Burma.

Pompeo anklager også Myanmars regering for at se gennem fingre med overtrædelser af menneskerettigheder begået af militæret.

- Vi er fortsat bekymrede over, at den burmesiske regering ikke har gjort noget for at stille de ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og overgreb til ansvar, siger Pompeo.

Som eksempel nævner han, at Min Aung Hlaing beordrede en gruppe soldater, som var dømt for at dræbe rohingyaer i landsbyen Inn Din i 2017, frigivet.

- Den øverstkommanderende løsladte disse kriminelle efter bare en måned i fængsel, mens journalister, som fortalte verden om disse drab i Inn Din, sad fængslet i mere end 500 dage, siger Pompeo.

To journalister fra Reuters, som afslørede massakren i landsbyen, sad indespærret i over 16 måneder. De var dømt for at have overtrådt en lov om offentliggørelse af statshemmeligheder.

Efter 511 dages ophold i et fængsel blev de to journalister løsladt 6. maj i år.

I august 2017 indledte hæren i Myanmar en brutal forfølgelse af rohingyaer i den nordlige delstat Rakhine tæt på grænsen til Bangladesh.

Cirka 700.000 personer tilhørende det muslimske mindretal flygtede over grænsen til nabolandet som følge af militærets fremfærd. Der var meldinger om ildspåsættelser af boliger, drab og massevoldtægter.

I sommeren 2018 skrev FN i en rapport, at Myanmars hærchef og andre af landets militære ledere burde retsforfølges for folkemord. På det tidspunkt var omkring 700.000 rohingyaer ifølge FN flygtet til Bangladesh.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce