Annonce
Udland

USA nægter immigranter på offentlige ydelser statsborgerskab

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Donald Trumps administration har mandag annonceret nye stramme regler for immigranter på offentlige ydelser.

USA vil i fremtiden nægte immigranter på offentlige ydelser permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.

Det fremgår af nye regler, som den amerikanske præsident Donald Trumps administration mandag har annonceret.

Det er et tilbageslag for de millioner af latinamerikanske immigranter, der håber på at sikre sig amerikansk statsborgerskab.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det kan nemlig blive svært med de nye regler. Mange er dem er afhængige af offentlige ydelser som madkuponer og Medicaid (statsfinansieret sygesikring for personer med lav indkomst, red.) ved siden af deres lavtlønnede job.

Trump-administrationens beslutning betyder desuden, at immigranter, der allerede er i USA og er på offentlige ydelser, ikke længere vil kunne få greencards eller amerikansk statsborgerskab.

Det eftertragtede amerikanske greencard er en type visum, der giver opholds- og arbejdstilladelse i USA i ti år.

- For at beskytte fordelene for amerikanske statsborgere, bliver immigranter nødt til økonomisk at være selvforsynende, siger præsident Donald Trump i en udtalelse fra Det Hvide Hus.

- Et stort antal personer, der ikke er statsborgere, og deres familier har udnyttet vores generøse offentlige ydelser. Det er begrænsede ressourcer, der ellers kunne været gået til udsatte amerikanere, lyder det videre.

De nye regler kan potentielt ramme omkring 22 millioner immigranter, der befinder sig lovligt i USA, men som ikke er statsborgere. Det skriver AFP.

Ifølge Det Hvide Hus benytter mindst én person i halvdelen af alle husstande bestående af personer, der ikke er statsborgere, sig af Medicaid.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Sønderborg

Overvågning giver pote

Annonce