Annonce
Erhverv

USA og Kinas handelsstrid bider i A.P. Møller - Mærsk

Kevin Lamarque/Reuters
At USA og Kina ligger i en ulmende handelskrig, mærker containergiganten A.P. Møller - Mærsk.

USA's præsident, Donald Trump, har i årevis været voldsomt sur på Kinas handelspraksisser.

Derfor har USA indført toldbarriere, som Kina har svaret igen på. Det slår skår i handlen mellem verdens største og andenstørste økonomi. Og det giver bølgegang for verdens største containerrederi, A.P. Møller - Mærsk.

Det viser regnskabet for første halvår for A.P. Møller - Mærsk, der er offentliggjort torsdag morgen.

- De tidligere handelsrestriktioner, der blev indført i 2018 og hovedsageligt blev udført af USA og Kina, har reduceret handlen mellem de to lande og givet lidt ændringer i handelsstrukturerne.

- Indtil nu har importører fra USA skiftet deres import fra Kina til andre lande som Vietnam, Korea, Thailand, Indien og Mexico, skriver A.P. Møller - Mærsk og fortsætter:

- Effekten af de nyeste tariffer forventes at blive signifikant for samhandlen mellem Kina og USA og kan isoleret fjerne op mod 0,5 procent af den samlede efterspørgsel efter containerfragt i 2019.

Konflikten mellem de to lande er dog eskalerende. Donald Trump har varslet, at der vil komme nye tariffer på varer fra Kina til en værdi på 300 milliarder dollar årligt til september.

Det vil gøre livet endnu sværere for A.P. Møller - Mærsk.

- Hvis de bliver implementeret senere i år, kan det reducere den samlede efterspørgsel efter containerfragt med en procent i 2020, skriver A.P. Møller - Mærsk, der samtidigt noterer sig, at konflikten spreder sig:

- Mens Kina flere gange har svaret igen over for USA, har Indien for nylig besluttet af indføre tariffer på import fra USA.

For nuværende betyder handelskrigen, at importen fra Asien til USA faldt med 0,6 procent i andet kvartal. Samtidigt steg eksporten fra Europa til Asien.

Ifølge aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen er det indtil videre begrænset, hvor hårdt handelskrigen har ramt Mærsk.

- Det er i særdeleshed på fragten mellem USA og Kina, hvor man kan se, at væksten er lav.

- Men indtil videre er effekterne i det små. Der har nok været en frygt for, at det kunne have været værre, siger Mikkel Emil Jensen.

På sigt kan det dog blive en større udfordring for Mærsk.

- Hvis handelskrigen er startskuddet på en global recession, og især hvis USA's præsident, Donald Trump, begynder at fokusere på Europa efter Kina, så vil det kunne sætte sig i fragten af containere.

- Containerfragten afspejler som regel, hvordan den globale vækst er, og hvis den skal ned fra det nuværende niveau, så vil det i særdeleshed være noget, som Mærsk kan mærke, siger Mikkel Emil Jensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Kolding

Fynslund gør klar til LAN-party

Annonce