Annonce
Udland

USA rejser 17 nye sigtelser mod Julian Assange

Hannah Mckay/Reuters
WikiLeaks-stifter har ifølge justitsministerium hjulpet whistleblower med at skaffe fortrolig information.

Torsdag aften dansk tid siger det amerikanske justitsministerium, at der er 17 nye sigtelser rettet mod stifteren af WikiLeaks, Julian Assange.

Ifølge ministeriet har Assange ulovligt offentliggjort navne på fortrolige kilder og forbrudt sig mod loven om spionage.

Derudover skal han have konspireret med og assisteret den tidligere amerikanske efterretningsofficer og whistleblower Chelsea Manning i at skaffe fortrolig information.

Ifølge anklagerne har Julian Assange "risikeret alvorlig skade" mod USA ved at offentliggøre tusinder af hemmelige og fortrolige dokumenter, herunder navne på fortrolige kilder for de amerikanske styrker.

Dermed skal han have udsat kilderne for potentiel fare.

Anklagerne mener desuden, at Assange instruerede Manning i en af de største sager i USA's historie om offentliggørelse af fortrolig information.

Ifølge Julian Assanges advokat er anklagerne om spionage en "trussel" mod alle journalister.

De nye sigtelser kommer, en måneds tid efter at justitsministeriet offentliggjorde en lidt mindre sag mod Assange.

I den er han af USA anklaget for gennem WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak.

WikiLeaks beskriver sig selv som værende specialiseret i at publicere "censureret og ellers begrænset officielt materiale omhandlende krig, spionage og korruption".

Tidligere i maj kom det frem, at Sverige har besluttet sig for at genoptage en voldtægtssag mod australske Julian Assange.

Sverige ønsker samtidig 47-årige Assange udleveret fra Storbritannien. USA vil også have Assange udleveret. Men han har bekendtgjort, at han vil modsætte sig dette ønske.

Assange blev 11. april anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde han opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

Han er i gang med at udtjene en 50 uger lang straf i London, som han fik for at skippe kautionen, da han flygtede til Ecuadors ambassade i 2012.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce