Annonce
Udland

USA søger investeringer i Palæstina som led i fredsplan

Yuri Gripas/Reuters
USA indkalder til workshop i Bahrain i slutningen af maj. Skal kickstarte USA's fredsplan i Mellemøsten.

USA indkalder til et økonomisk møde i Bahrain 25. til 26. juni. Det skal opmuntre til investeringer i de palæstinensiske områder.

Investeringerne skal fungere i forbindelse med en amerikansk fredsplan for Mellemøsten, oplyser Det Hvide Hus.

- Dette vil forhåbentlig give folk i regionen muligheden for at se, hvad de økonomiske muligheder kunne være, hvis vi kan arbejde forbi politiske emner, som har holdt regionen tilbage i så lang, lang tid, siger en embedsmand i Det Hvide Hus.

Mødet i Bahrain omtales som en økonomisk "workshop". Det skal bringe regeringer og virksomheder sammen. De skal være med til at kickstarte en amerikansk fredsplan.

Præsident Donald Trump har i længere tid talt om, at han snarest vil fremlægge "århundredets plan" for fred i Mellemøsten. Det er hans svigersøn, Jared Kushner, der har fået til opgave at lave USA's nye fredsplan.

En embedsmand i Det Hvide Hus siger, at man regner med, at mødet i Bahrain vil samle forretningsfolk fra Europa, Mellemøsten og Asien. En anden embedsmand vil ikke oplyse, om repræsentanter for Israel og Det Palæstinensiske Selvstyreområde deltager.

Ledende palæstinensere har ikke meget tiltro til, at USA under Trump vil levere noget, som de kan bruge.

De henviser til, at Trump flyttede USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem og anerkendte hele byen som Israels hovedstad. Det skete under protest fra palæstinenserne.

USA har tidligere sammen med det internationale samfund gået efter, at Jerusalems status skulle aftales som noget af det sidste i forbindelse med fredsprocessen.

Men dialogen mellem Israel og den palæstinensiske regering har været hørt op i flere år.

Trump har fjernet hele den amerikanske økonomiske støtte til palæstinenserne, som varetages af FN.

Han har tilsyneladende intet gjort for at bremse Israels udbygning af bosættelser på den besatte vestbred. Han protestrede ikke, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i foråret sagde, at han plan er at indlemme bosættelserne i staten Israel.

Han støtter ikke USA's tidligere politik om en tostatsløsning.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce