Annonce
Indland

USA's base i Grønland er langt fra fordums styrke

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

USA's base i Thule er langtfra så vigtig som tidligere. Vi har ikke en gang våben heroppe, siger basens chef.

Engang husede Thulebasen op mod 10.000 mand, og dens store radar var en afgørende brik i USA's mulighed for at afværge et eventuelt missilangreb fra øst.

I dag har USA færre end 200 soldater i Thule, og de spredte barakker og halvtomme hangarer giver langtfra indtryk af, at USA prioriterer tilstedeværelsen på verdens største ø tårnhøjt.

Heller ikke selv om præsident Donald Trump har luftet ønsket om at købe Grønland, fordi øen ville være "strategically nice" at have.

Basens nuværende chef, oberst Timothy Bos, inviterede onsdag et hold danske journalister indenfor på basen.

Her forklarede han blandt andet, at Thulebasen - ud over at kunne advare mod eventuelle missilangreb - er et af de få steder, hvorfra amerikanerne henter satellitdata fra eksempelvis Afghanistan.

Det skyldes, at disse data bliver indsamlet af nogle særlige satellitter, der roterer om Jorden fra Nord- til Sydpolen i stedet for om Ækvator.

Trods den påståede vigtighed af dette erkender basechef Bos, at Thulebasen reelt ligger totalt ubeskyttet hen.

- Lige nu har vi faktisk ikke rigtig noget forsvar her, fordi vi er så isolerede, siger han og fortsætter:

- Vi er af åbenlyse årsager ikke så bekymrede for en trussel over land, og en trussel fra luften er noget, vi ikke rigtig har et modsvar til i øjeblikket.

Spørgsmålet om truslen fra luften er blevet et tema, efter at Rusland har udbygget sin Nagurskoye-base på den arktiske øgruppe Franz Josefs Land.

Nagurskoye indeholder nu blandt andet en landingsbane, hvorfra russiske kampfly kan lette og nå Grønlands østkyst – og med en optankning også Thulebasen.

Et faktum der i valgkampen fik daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at foreslå, at Danmark skal placere kampfly i Grønland.

Men ifølge Timothy Bos har amerikanerne altså ikke noget materiel på eller omkring Thule, der ville kunne forhindre et russisk bombefly i at ødelægge radaranlæggene.

- Vi ville nok se flyet komme med lufthavnens radar, men det er mere eller mindre det.

I har ingen fly, der kunne stoppe det?

- Nej, vi har ingen permanent udstationerede fly her. Og det er 4-5 år siden, at vi sidst har haft et kampfly heroppe.

Ingen ubåde, der kunne skyde flyene ned?

- Ikke under min kommando i hvert fald.

I har slet ingen våben?

- Kun nogle specialstyrker med lidt håndvåben. Men med det ændrede trusselsniveau i Arktis er det bestemt noget, vi kigger på sammen med Danmark og Canada.

Historisk set har amerikanerne ellers ikke været blege for at have våben i og omkring Thule.

Da et B-52-bombefly i 1968 styrtede ned nær basen, viste det sig eksempelvis, at det havde fire brintbomber om bord.

Ud over de amerikanske soldater arbejder omkring 400 civile danskere, grønlændere og amerikanere på Thulebasen, der samlet huser 550-600 mennesker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce