Annonce
Udland

USA's forsvarsminister er på uannonceret besøg i Afghanistan

USA's fungerede forsvarsminister, Patrick Shanahan, vil involvere den afghanske præsident, Ashraf Ghani, (i midten) og resten af regeringen i samtalerne med den militante bevægelse Taliban. Det siger han på et uannonceret besøg i Afghanistan. (Arkivfoto)

Patrick Shanahan, der foreløbig har tøjlerne i Pentagon, skal mødes med ledere til snak om fred med Taliban.

USA's fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, landede mandag på et uannonceret besøg i Kabul.

Det er Shanahans første udlandsrejse i rollen som fungerende forsvarsminister, efter at han overtog posten fra Jim Mattis, der trak sig i december.

Han skal på sit besøg i Afghanistan mødes med amerikanske tropper og den afghanske præsident, Ashraf Ghani.

USA holdt i januar en ny runde samtaler med den militante bevægelse Taliban i bestræbelserne på at afslutte den 17 år lange konflikt i landet.

Foreløbig har den afghanske regering ikke deltaget i forhandlingerne, men det skal der ifølge Patrick Shanahan laves om på.

- Det er vigtigt, at den afghanske regering er involveret i diskussionerne om Afghanistan, siger Patrick Shanahan til en lille gruppe journalister, der er med på rejsen.

- Afghanerne skal beslutte, hvordan Afghanistan skal se ud i fremtiden. Det handler ikke om USA. Det handler om Afghanistan, tilføjer han.

Den tidligere forsvarsminister Jim Mattis valgte at trække sig fra posten i december.

Det skyldtes blandt andet stor uenighed med præsident Donald Trump, der kort forinden havde annonceret en komplet militær tilbagetrækning i Syrien.

Den nye forsvarsminister understreger, at han er sendt til Kabul uden ordrer om at trække nogen af USA's 14.000 soldater ud af Afghanistan.

Patrick Shanahan tilføjer i samme forbindelse, at det er USA's særlige udsending i Afghanistan, der står i spidsen for forhandlingerne med Taliban.

Han er ankommet til landet for at få en forståelse for konflikten og derefter briefe præsidenten.

USA's forhandlere har holdt adskillige samtaler med Taliban i Qatar i løbet af det seneste år.

De ses som det hidtil mest seriøse forsøg på at opnå fred, siden afghanske styrker med støtte fra USA trængte bevægelsen ud af landet i 2001.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce