Annonce
Udland

USA's justitsminister efter Epsteins død: Fængslet svigtede

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Jeffrey Epstein stod over for alvorlige anklager, da han angiveligt tog sit eget liv i et fængsel i New York.

Den amerikanske justitsminister, William Barr, er "rystet" efter sine indledende undersøgelser af det fængsel i New York, hvor milliardæren Jeffrey Epstein i weekenden angiveligt tog livet af sig selv.

Det siger Barr mandag under en tale i New Orleans.

- Jeg er rystet - og det var hele ministeriet faktisk - og ærligt talt vred over fængslets svigt i forhold til at have styr på den indsatte, siger Barr.

66-årige Jeffrey Epstein stod over for yderst alvorlige anklager. Han var mistænkt for menneskehandel og overgreb mod adskillige mindreårige piger.

Justitsminister William Barr understreger mandag, at efterforskningen af Epsteins sag fortsætter til trods for rigmandens dødsfald.

- Eventuelle medgerningsmænd kan ikke vide sig sikre, siger ministeren.

Sagen om Epstein har de seneste dage trukket store overskrifter i USA.

En kilde har oplyst til nyhedsbureauet AP, at vagterne i den enhed, der skulle holde øje med den nu afdøde Epstein, havde taget store mængder overarbejde på grund af underbemanding i fængslet.

Det gjaldt også lørdag morgen, hvor Epstein blev fundet død i sin celle.

Den store avis The New York Times skriver, at fængselspersonalet ikke levede op til den fastsatte protokol før Epsteins død.

Vagter skulle have tjekket op på Epstein hver halve time, men det skete ikke natten op til hans død. Det fortæller en anonym politimand ifølge avisen.

Epstein forsøgte angiveligt allerede i juli at tage sit eget liv i fængslet.

USA's præsident, Donald Trump, har også blandet sig i sagen.

Kort efter Epsteins død delte Trump et tweet fra den højreorienterede komiker Terrence Williams. Williams antydede, at den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton havde noget at gøre med Epsteins død.

- Jeffrey Epstein havde informationer om Bill Clinton, og nu er han død.

- Yeah right, hvordan kan det ske, står der i opslaget, som blev retweetet af den amerikanske præsident.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Fra vandbærer til stjerne

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce