Annonce
Udland

USA's Pompeo advarer mod Huaweis indflydelse i Europa

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo (til venstre), sammen med Ungarns udenrigs- og handelsminister, Péter Szijjártó (til højre) under mandagens besøg.

Den amerikanske udenrigsminister er på tur i Europa, hvor første stop mandag har været Ungarn.

USA kan muligvis blive tvunget til at ændre nogle af sine aktiviteter i de lande, der fortsat laver forretninger med det kinesiske teleselskab Huawei.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo.

Hans udtalelse kommer mandag i forbindelse med et besøg hos Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Huawei er en af de helt store spillere på det ungarske telemarked.

- De er et selvstændigt land, så de må tage deres egne beslutninger. Men det vigtige for os er, at vi deler de ting, som vi ved, i forhold til farerne ved Huaweis tilstedeværelse, siger Pompeo.

- Der er reel risiko for, at deres eget folks privatliv ikke er beskyttet. Der er risiko for, at Kina vil bruge de her ting på en måde, som ikke er i Ungarns bedste interesse, lyder det fra udenrigsministeren.

USA anklager Huawei for både virksomhedsspionage og bedrageri.

Pompeo har gang i en rundtur i Europa, hvor han besøger fem lande.

Han ventes at levere samme besked om Huawei, når han tirsdag besøger Slovakiet. Pompeos sidste stop på turen er Polen, Belgien og Island.

Den kontroversielle premierminister Viktor Orbán beskyldes af både europæiske lande og USA for at undergrave demokratiet i Ungarn.

USA's præsident, Donald Trump, har ifølge nyhedsbureauet AP i højere grad end sin forgænger, Barack Obama, blandet sig i de ungarske affærer.

Og udenrigsminister Pompeo mener, at USA's tidligere mangel på tilstedeværelse har påvirket Ungarn negativt.

- I lang tid holdt vi dem ude, og det betød, at de søgte mod nogle folk, der ikke deler vores værdier. Russerne og kineserne har fået mere indflydelse her, og de deler ikke de amerikanske værdier, siger Pompeo.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce