Annonce
Udland

USA's regering beder topdiplomat om ikke at vidne i Ukraine-sag

Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix
Kongressen får ikke mulighed for at tale med Gordon Sondland, der har fået besked på at blive væk fra høring.

Det amerikanske udenrigsministerium har bedt topdiplomaten Gordon Sondland om at blive væk fra en høring i Kongressen.

Høringen relaterer sig til demokraternes forsøg på at rejse en rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump.

Det oplyser Sondlands advokat ifølge nyhedsbureauet Reuters i en pressemeddelelse. Advokaten tilføjer, at Sondland er skuffet over instruksen.

Gordon Sondland er USA's ambassadør i EU.

Han er et af flere medlemmer i det amerikanske regeringsapparat, der er indkaldt til at afgive forklaringer om forløbet omkring Donald Trumps samtale med den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, 25. juli.

Her har et notat over samtalen vist, at Trump otte gange forsøgte at få Zelenskij til at undersøge en sag, der involverer Hunter Biden. Han er søn af Joe Biden - en af demokraternes mulige modkandidater til Donald Trump ved næste års præsidentvalg.

En whistleblower har anmeldt samtalen som et misbrug af præsidentens magt.

På baggrund af den klage har demokraterne i Repræsentanternes Hus indledt høringer og undersøgelser med henblik på at åbne en rigsretssag mod Donald Trump.

Som følge heraf har demokrater i Repræsentanternes Hus bedt om en lang række dokumenter og vidneudsagn fra forskellige personer og dele af USA's regering.

Det gælder dokumenter fra Det Hvide Hus, USA's udenrigsministerium, Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, og vicepræsident Mike Pence.

Gordon Sondland er også blevet bedt om at møde op til en høring i Repræsentanternes Hus.

Ifølge whistleblowerens klage har Sondland sammen med USA's tidligere udsending til Ukraine Kurt Volker hjulpet den ukrainske regering med, hvordan de kunne opfylde Trumps ønsker.

På Twitter har præsident Trump forklaret, hvorfor han ikke mener, at Sondland bør møde op til høringen:

- Jeg ville elske at sende ambassadør Sondland, der er en virkelig god mand og en alletiders amerikaner, til at afgive vidneforklaring, men uheldigvis ville han skulle vidne for en total kompromitteret kænguru-domstol(udtryk for en håbløs domstol, red.), hvor republikaneres rettigheder er fjernet, og sande fakta ikke er tilladt for offentligheden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce