Annonce
Danmark

USA-sanktioner mod russisk gasledning kan ramme stort Esbjerg-firma

Kurt Skov, stifter af Blue Water Shipping, indgik i 2017 en aftale til et trecifret millionbeløb om transport, håndtering og oplagring af hundred tusindvis af rør til Nord Stream 2. Arkivfoto
Blue Water Shipping i Esbjerg kan blive ramt, efter den amerikanske energiminister har varslet sanktioner mod virksomheder, der arbejder med Nord Stream 2-gasledningen.

Sanktioner: Da Blue Water Shipping gaflede en kontrakt til et trecifret millionbeløb på at fragte og oplagre 113.000 rør til den russiske gasledning Nord Stream 2, tog den esbjergensiske transportkoncern et vigtigt skridt ind på markedet for offshore-rørledninger.

Men samtidig sejlede Blue Water ud i et storpolitisk minefelt af forskellige rettede europæiske interesser og et opgør mellem russiske Putin og USA's præsident, Donald Trump.

Tirsdag blev den allerede komplicerede sag om den planlagte gasledning fra Rusland til Europa endnu mere problematisk. Ikke mindst for danske selskaber som Blue Water. Her varslede den amerikanske energiminister, Rick Perry, nemlig, at USA vil indføre sanktioner mod virksomheder, der arbejder for Nord Stream 2.

Blue Water er underleverandør for den tyske rørgigant Wasco, og det er uklart, om den esbjergensiske transportkoncern vil blive ramt direkte eller indirekte af amerikanske sanktioner. Under alle omstændighed oplyser Blue Water, at selskabet ikke har nogen kommentarer til udviklingen, og at man i forhold til pressen først vil forholde sig til situationen, når der sker noget konkret.

Kurt Skov, bestyrelsesformand og stifter af Blue Water Shipping, har tidligere udtalt, at han udmærket er klar over, at Nord Stream 2 er et kontroversielt projekt, men at firmaet ikke blander sig i politik.

- Nord Stream 2 er en mulighed for os for at gå ind i en opgave, vi har kapaciteten og ekspertisen til. Sanktioner forholder vi os til, hvis de bliver til noget, lød det fra Kurt Skov.

Annonce

Ordren til Blue Water

Efter en international licitationsrunde med deltagelse af fem firmaer tildelte Wasco kontrakten til 40 millioner euro til Blue Waters hovedkontor i Danmark. Blue Water har yderligere involveret firmaets lokale kontorer i Sverige, Finland og Tyskland såvel som lokale underleverandører i Sverige og Finland.

Kontrakten dækker søtransport af rør fra Wascos coatingfabrikker i Mukran, Tyskland og Kotka, Finland til oplagringsfaciliteter i Karslhamn, Sverige og Hanko, Finland. Denne del af projektet inkluderer omkring 475 afskibninger med coastere.

Amerikansk røgslør

Hos Dansk Industri siger underdirektør Peter Thagesen til Ritzau, at han er ærgerlig over, at amerikanerne nu er gået solo og vil stramme sanktionerne mod Rusland uden at have koordineret i EU.

- Det er noget, der kan få ret store konsekvenser for europæiske virksomheder.

- Ofte er USA's sanktionsvåben brugt med et bevist røgslør, der skaber usikkerhed om, hvad man må og ikke må. Derfor er der mange virksomheder i Danmark, der vil fravælge at engagere sig i projektet, siger han til Ritzau.

Danmark har en kernerolle i Nord Stream, da ledningen skal igennem dansk farvand og dermed godkendes af Danmark. Danmark har holdt beslutningen stangen ved eksempelvis senest at bede Nord Stream om en ansøgning til ny linjeføring.

Mens Rusland og Tyskland ønsker projektet, der vil lede mere gas fra Rusland til Tyskland, er en lang række østeuropæiske lande, Baltikum og ikke mindst USA imod.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce