Annonce
Udland

USA smider Tyrkiet ud af F-35-program efter russisk missilkøb

David Mcnew/Ritzau Scanpix
Trods flere advarsler fra USA har Tyrkiet købt et russisk missilsystem, der ikke passer med Natos systemer.

USA har fjernet Nato-medlemmet Tyrkiet fra et F-35-kampflyprogram, efter at landet har købt et missilforsvarssystem af Rusland.

De første dele af luftforsvarssystemet S-400 blev leveret til den militære luftbase Mürted Airfield Command nordvest for Tyrkiets hovedstad, Ankara, i fredags.

En levering, den amerikanske regering i månedsvis har forsøgt at forhindre.

- USA og andre F-35-partnere er enige i denne beslutning om at suspendere Tyrkiet fra programmet og indlede en proces, der formelt skal fjerne Tyrkiet helt fra programmet, siger Ellen Lord fra det amerikanske forsvarsministerium på et pressemøde onsdag.

USA har gentagne gange advaret Tyrkiet mod at købe det russiske missilsystem, eftersom det ikke er kompatibelt med Natos våbensystemer. Det gælder især F-35-programmet.

Med Tyrkiet ude af programmet vil dele af produktionen af F-35-kampfly overgå fra tyrkiske til hovedsageligt amerikanske fabrikker, forklarer Ellen Lord.

- Tyrkiet vil med sikkerhed og på beklagelig vis miste job og fremtidige økonomiske muligheder med denne beslutning, siger hun.

- Landet vil ikke længere modtage mere end ni milliarder dollar i forventet arbejdsdeling relateret til hele F-35-programmet, tilføjer hun.

USA er bekymret for, at Rusland vil få for meget insiderviden om flyets systemer, hvis man begynder at implementere S-400 i F-35-programmet.

USA's forsvarsministerium, Pentagon, har allerede udarbejdet en plan for at fjerne Tyrkiet fra programmet. Planen indebærer blandt andet at stoppe træningen af tyrkiske F-35-piloter.

Ifølge Ellen Lord skal alle tyrkiske F-35-piloter efter planen forlade USA inden 31. juli.

Samtidig vil Tyrkiet ikke længere have lov til at købe de 100 F-35-kampfly, landet efter aftalen skulle have købt.

USA overvejer nu at udvide salget af kampfly til Rumænien, Grækenland og Polen.

I en udtalelse siger Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu:

- Vi inviterer USA til at omgøre denne fejl, som vil gøre uoprettelig skade i vores strategiske relationer.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce