Annonce
Udland

USA tager kontrol med iranske medier som led i sanktioner

Den iranske arabisksprogede tv-station al-Kawtathar er en af dem, der tilsyneladende er blevet overtaget af myndigheder i USA tirsdag. Foto: Reuters/Reuters
USA undertrykker ytringsfrihed og blokerer medier, der afslører dets allieredes forbrydelser, mener iransk tv.

USA's regering har taget kontrol med flere hjemmesider med forbindelse til Iran.

Deriblandt to statskontrollerede iranske mediers hjemmesider, Press TV og al-Alam.

Det fremgår af meddelelser på siderne, hvor der står, at siden "er blevet beslaglagt af USA's regering".

Annonce

Der er henvisninger til USA's love om sanktioner, og nederst figurerer de officielle segl fra USA's handelsministerium og forbundspolitiet FBI.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det amerikanske justitsministerium bekræfter natten til onsdag dansk tid, at det har taget kontrol over 36 hjemmesider. Ministeriet forklarer det med "overtrædelser" af amerikanske sanktioner.

- I henhold til retskendelser beslaglagde USA i dag 33 hjemmesider, der bruges af den Iranske Islamiske Radio og TV-sammenslutning (IRTVU) og tre hjemmesider, som Kata'ib Hizballah (KH) står bag, som følge af brud på amerikanske sanktioner, skriver ministeriet i en meddelelse.

Se Press TV''s forside med meddelelsen fra USA

Adskillige af de 36 hjemmesider er siden kommet online igen med nye domænenavne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

KH er en stor irakisk militsgruppe, der støtter Iran. USA betegner officielt gruppen som en "udenlandsk terrororganisation".

Hverken KH eller IRTVU havde fået licens fra det amerikanske finansministerium, før de begyndte at anvende domænerne, oplyser justitsministeriet.

Inden meddelelsen fra ministeriet skrev Al-Alam på beskedtjenesten Telegram, at de amerikanske myndigheder havde lukket dens hjemmeside.

Også tv-kanalen al-Masirah, der tilhører houthi-bevægelsen i Yemen, har en tilsvarende meddelelse på sin hjemmeside om, at den er overtaget af USA.

En anden statslig tv-kanal i Iran, IRIB, der ejer tv-stationen al-Alam, rapporterer, at andre hjemmesider også er blevet overtaget af USA's myndigheder.

Blandt dem er en arabisksproget religiøs kanal og en palæstinensisk tv-kanal.

IRIB beskylder USA for at undertrykke ytringsfriheden og have slået sig sammen med Israel og Saudi-Arabien om at "blokere modstandsbevægelsens medier, der afslører forbrydelser begået af USA's allierede i regionen".

Det er ikke første gang, at USA tager kontrol med iranske domæner på nettet.

Det skete også i oktober sidste år, hvor i alt 92 hjemmesider, der blev brugt af den iranske revolutionsgarde, blev beslaglagt.

USA's justitsministerium begrundede det dengang med, at siderne spredte misinformation til USA og lande i Europa, Mellemøsten og Sydøstasien.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Tønder For abonnenter

Michelle og Bo flyttede til Tønder for at få mere ro efter en turbulent tid med deres alvorligt syge datter: - Det er det bedste, vi har gjort længe

Vejen

Ungt nybyggerpar: Rødding har det hele

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Sydjylland For abonnenter

Speciallærer sagde stop: Elever kastede med knive, borede blyant i Lises hånd og rev hårtotter ud af hendes hovedbund

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Ekspert: Verdens to store atommagter vil undgå endnu et kostbart våbenkapløb

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Navne

Den sorte skønhed fangede Heidi og Jørgen

Varde For abonnenter

26 år gammel flyttede Nadia i eget hus - alene men med hund

Esbjerg For abonnenter

Efter et liv med tandpasta på væggene og dybe depressioner skulle Kristina vente fire måneder på hjælp: - Når jeg endelig har besluttet mig, så vil man også bare gerne have hjælpen

Haderslev

Kræn laver musik med udspring i sin diagnose: Det er som terapi for mig

Annonce