Annonce
Udland

USA trækker soldater væk fra kampe i det nordlige Syrien

Erin Scott/Reuters
Tyrkiet har udvidet sine planer for en militær offensiv i Syrien, siger USA's forsvarsminister.

USA's præsident Donald Trump har lørdag aften amerikansk tid givet ordrer til, at de omkring 1000 amerikanske soldater, der befinder sig forskellige steder i det nordlige Syrien, skal trække sig længere væk fra kampene mellem kurdiske og tyrkiske styrker.

Det siger USA's forsvarsminister, Mark Esper til tv-programmet Face The Nation på kanalen CBS.

For en uge siden gav præsidenten ordre til, at nogle af de amerikanske soldater i den del af det nordlige Syrien, hvor Tyrkiet havde planer om en offensiv, skulle skifte position, så de ikke blev fanget nær kampene.

Onsdag indledte tyrkerne sin offensiv, der hovedsageligt er rettet mod de kurdisk-ledede styrker, der kontrollerer et stort stykke af det nordlige og særligt det nordøstlige Syrien.

Siden har der været uafbrudte kampe i og omkring nogle grænsebyer på den syrisk-tyrkiske grænse.

Men de tyrkiske planer rækker dybere ind i Syrien, end amerikanerne først troede, og derfor rykkes de amerikanske styrker nu længere væk, forklarer Mark Esper i et interview med Face The Nation, der sendes søndag.

- I de seneste 24 timer er vi blevet bevidst om, at (tyrkerne, red.) sandsynligvis har tænkt sig at udvide deres angreb længere sydpå end oprindeligt planlagt og også mod vest, siger Esper ifølge CBS i interviewet.

- Vi er også inden for de seneste 24 timer blevet bevidst om, at SDF (de kurdisk-ledede styrker, red.) forsøger at lave en aftale med den syriske regering og russerne om et modangreb mod tyrkerne.

- Så vi ville have amerikanske soldater fanget mellem to fremstormende hære, og det er en uholdbar situation.

Det fremgår ikke tydeligt fra CBS' artikel om interviewet, hvorvidt de amerikanske soldater skal stationeres et andet sted i Syrien, eller de skal helt ud af landet.

Samtidig med offentliggørelsen af interviewet har præsident Donald Trump selv skrevet på Twitter:

- Meget smart ikke at være involveret i de intense kampe langs den tyrkiske grænse for en gangs skyld. De der fejlagtigt fik os ind i mellemøstkrigene kæmper stadig for at kæmpe.

- De har ingen idé om, hvor dårlige en beslutning de har truffet.

/ritzau/

Annonce
Læs CBS News'' artikel om interviewet her
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce