Annonce
Udland

USA truer Frankrig med toldafgifter efter skat mod it-giganter

Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Frankrigs skat mod it-giganter som Google er "usædvanlig belastende", vurderer USA's handelsrepræsentant.

USA truer Frankrig med store toldafgifter, efter at Frankrig har indført en særlig skat rettet mod it-giganter.

Det oplyser USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, natten til tirsdag dansk tid.

Den amerikanske regering truer således med at indføre en toldafgift på op mod 100 procent på varer fra Frankrig for 2,4 milliarder dollar.

Det vil blandt andet kunne ramme franske produkter såsom champagne, håndtasker og ost.

Det franske parlament vedtog i juli en ny lov om beskatning af digitale giganter. Herunder Facebook, Amazon, Google og Apple. Skatten er på tre procent af omsætningen.

USA's præsident, Donald Trump, reagerede prompte ved at åbne en såkaldt 301-undersøgelse.

Det er den samme, som USA brugte som basis for toldtariffer i handelskrigen med Kina.

Ifølge undersøgelsen stemmer den franske skat "ikke overens med de gældende regler for international skattelovgivning og er usædvanlig belastende for de berørte amerikanske virksomheder".

Det oplyser handelsrepræsentant Robert Lighthizer, der står bag undersøgelsen, natten til tirsdag.

Frankrig har indført den digitale skat, efter at landet mødte modstand i andre EU-lande som Irland, Sverige og Danmark.

Men flere europæiske lande meddelte efterfølgende, at de havde planer om at gå i Frankrigs fodspor på området.

Robert Lighthizer oplyser natten til tirsdag, at den amerikanske regering er ved at undersøge, hvorvidt der skal åbnes en tilsvarende 301-undersøgelse af digitale skatter i Østrig, Italien og Tyrkiet.

- Fokus er på at bekæmpe EU-landendes stigende protektionisme, som uretfærdigt rammer amerikanske selskaber, siger Lighthizer.

- Uanset om det er gennem indførelsen af digitale skatter eller andre tiltag, som retter sig mod ledende amerikanske digitale selskaber.

USA's handelsrepræsentant tilføjer, at han vil indsamle offentlige kommentarer på de foreslåede toldsatser på franske varer frem til den 14. januar.

Derudover vil han afholde en offentlig høring den 7. januar.

Han har ikke oplyst, hvornår toldsatserne planlægges til at træde i kraft.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];