Annonce
Udland

USA vil tillade visse firmaer at handle med bandlyste Huawei

Str/Ritzau Scanpix
Samtidig med at USA og Kina genoptager handelssamtaler, er USA ifølge avis ved at lempe sanktion mod Huawei.

Siden maj i år har det været forbudt for amerikanske selskaber at indgå forretninger med det kinesiske Huawei, men nu åbner der sig alligevel en sprække.

Ifølge avisen The New York Times vil de amerikanske myndigheder snart tillade visse virksomheder at levere produkter til Huawei.

USA placerede det kinesiske firma, der er verdens største producent af teleudstyr, på en sortliste i maj.

Det faldt sammen med, at handelsforhandlinger mellem USA og Kina var brudt sammen. Forhandlingerne bliver for øvrigt genoptaget torsdag i Washington D.C.

Beslutningen blev begrundet med, at Huawei er i stand til at udspionere sine kunder. Huawei har afvist påstanden og påpeget, at der aldrig er fremlagt beviser for den.

Sortlistningen blokerede Huaweis mulighed for at købe dele og komponenter fra amerikanske selskaber uden den amerikanske regerings godkendelse.

Det amerikanske handelsministerium har modtaget over 130 ansøgninger fra firmaer, som ønsker at få tilladelse til at levere dele til Huawei, skrev nyhedsbureauet Reuters i august.

Licenser vil kun blive givet til selskaber, der eksporterer "ikke-følsomme" dele til Huawei.

I sidste uge gav USA's regering grønt lys til handelsministeriet om at begynde at udstede licenser til nogle få selskaber.

Udover USA har flere vestlige lande udelukket Huawei fra at byde på kontrakter om opbygning af nye telenetværk eller nedskaleret samarbejdet med virksomheden af frygt for spionage.

Herhjemme tildelte TDC tidligere i år det svenske Ericsson en kontrakt for at opbygge et 5G-netværk. Det skete på bekostning af Huawei, som ellers havde stået for opbygningen af TDC's 4G-netværk.

Reuters har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Huawei.

USA og Kina har i 15 måneder været involveret i en handelsstrid, hvor de på skift har indført told eller sat eksisterende toldsatser op på import fra modparten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce