Annonce
Danmark

Usandheder og tågesnak bekæmper ikke skattefusk

Jeppe Kofod

Der er meget tågesnak i politik. Fra tid til anden også usandheder. I denne avis formåede den konservative spidskandidat til EU-valget, Pernille Weiss, at levere begge dele, da hun i en kronik forleden påstod, at Socialdemokratiet ville afgive dansk selvbestemmelse på skatteområdet til EU. Det er direkte usandt. Den slags falske påstande kan selvfølgelig bero på en fejlforståelse. Men Pernille Weiss taler dog desværre her både bevidst og beviseligt usandt. Hun henviser nemlig i sit indlæg til en kronik, jeg har skrevet sammen med Peter Hummelgaard. Af selvsamme kronik fremgår det tydeligt, hvad Socialdemokratiet vil, og navnlig ikke vil, på skatteområdet. Socialdemokratiet vil genvinde den danske regerings og det danske folketings selvbestemmelse over selskabsskatten. Ja, min kronik har tilmed overskriften "EU skal ikke bestemme over medlemslandenes skattepolitik". Så kan det næppe siges mere tydeligt.

Danmark skal have den reelle selvbestemmelse tilbage over selskabsskatten. En selvbestemmelse vi langsomt, men sikkert, har tabt til enorme multinationale selskaber, der i magt og indtjening efterhånden har vokset sig større end hele lande. Tabt til skattely både i og uden for EU, som spekulerer i at franarre den danske statskasse milliarder. Og tabt til andre lande, som vi er låst i et skadeligt ræs mod bunden på selskabsskattesatser med. Fra 1997-2017 er selskabsskatten raslet ned i Europa. Fra et gennemsnit på over 35 pct. til nu under 22 pct. Den danske skatteminister har for længst advaret om, at presset på Danmark nu igen stiger, fordi bl.a. svenskerne og briterne varsler endnu lavere selskabsskat.

Konsekvensen er, at den danske selskabsskat fastsættes i Stockholm og London. For når de sænker skattesatsen, så er vi nødt til at følge med. Og når vi når ned på deres niveau, så sænker de igen for at opretholde konkurrencefordelen. Det er skruen uden ende. Altså, indtil vi rammer 0 pct. i selskabsskat. Derfor vil Socialdemokratiet tage et opgør med ræset mod bunden på selskabsskatten. Vi vil fastsætte en fælles bund i EU. EU-landene skal fortsat frit kunne sætte selskabsskatten over dette bundniveau, men det skal være slut med, at lande tvinges til at underbyde hinanden på skat.

Vi må også kigge på selve den tekniske skattelovgivning. Altså ikke hverken skattesatserne eller skatteopkrævningen. Det skal fortsat være national kompetence. Men det er f.eks. automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder, så man kan sikre, at alle betaler deres fair skat. Eller at tvinge multinationale virksomheder til at offentliggøre regnskaber for deres datterselskaber, så vi kan afsløre skuffeselskaber og sikre, at overskud ikke bliver flyttet til skattely. Men gang på gang ser vi, hvordan et enkelt eller to EU-skattelylande - som Luxembourg eller Malta - benytter deres vetoret i Ministerrådet til at forhale, udvande eller helt stoppe nødvendige tiltag mod international skatteunddragelse. Gavner det Danmarks selvbestemmelse? Nej. Sikrer det danske skatteindtægter? Nej. Men det er den model, som Pernille Weiss forsvarer - og anklager mig for at ville gøre op med.

Bevares, hvis Pernille Weiss ønsker at føre valgkamp på usandheder og stråmænd, så er det jo hendes valg. Men jeg må sige, at det er en sørgelig måde at forvalte den konservative EU-arv på. I Europa-Parlamentet er der god tradition for samarbejde mellem Socialdemokratiet og de konservative. Det skyldes til dels de politiske realiteter. Vores grupper er nemlig parlamentets største, og når vi til enighed, så kan vi samle flertal. Men det gode og produktive samarbejde skyldes også det personlige samarbejde mellem os socialdemokrater og den siddende konservative europaparlamentariker, Bendt Bendtsen. Et samarbejde der beror på ærlighed, tillid og kompromisvillighed. Vi søger løsninger i stedet for konflikt, og vi forsøger ikke, at score billige pointe på at tilsværte hinanden i pressen. Det lader vi de skingre stemmer på fløjene om.

Det samarbejde har Danmark haft stor gavn af. F.eks. ved forhandlingerne om ny rammelovgivning for realkreditlån. Ved fælles indsats fik Bendtsen og jeg manøvreret parlamentets store grupper på plads, og sikret afgørende værn om den danske realkreditmodel. Det er mit ærlige håb at kunne fortsætte et sådant samarbejde med Pernille Weiss, ifald hun skulle blive valgt til Europa-Parlamentet. Men hun bør gøre op med sig selv, om hendes politiske virke skal kendetegnes ved stråmænd, usandheder og politisk bagvaskelse, eller om hun i stedet vil fortsætte den konservative tradition for orden, respekt og seriøst politisk arbejde.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce