Annonce
Sønderborg

Udskudt skolegenåbning: Stadig tomme klasselokaler på torsdag

Det er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet som er blevet enige om fuldt at genåbne skolerne fra torsdag den 6. maj. Arkivfoto: Timo Battefeld
Skolerne afventer, hvilke retningslinjer der følger med aftalen om at droppe hjemme- eller udeskole hver anden uge for eleverne i 5.- 8. klasse.

Sønderborg: De elever, der stadig sidder foran computerskærmen og får undervisning i dansk og matematik, skal fortsætte deres skolegang sådan ugen ud - også selv om de fleste af partilederne på Christiansborg natten til tirsdag blev enige om, at alle eleverne i grundskolen må vende tilbage til klasselokalerne.

Aftalen betyder, at børnene i 5.-8. klasse samt afgangseleverne fra torsdag den 6. maj kan have 100 procents fremmøde, men i Sønderborg må de vente lidt længere, lyder det fra Erling Andresen, som er skolechef i Sønderborg Kommune.

Kommunen har besluttet, at det først skal ske fra den 10. maj.

Annonce

- Vi skal sikre os, at det sker på en ordentlig måde, så vi efterlever krav, siger han.

Skolechefen afventer i øjeblikket de præcise retningslinjer og skal herefter have lagt et større puslespil, som skal sikre, at alle trygt kan vende tilbage.

- Skolerne er vant til hurtige forandringer. Dem har der været mange af de seneste år, og hver gang har de håndteret det virkelig godt. Det, er jeg også sikker på, sker denne gang, siger Erling Andresen og understreger, at det er vigtigt, at den lokale genåbning ikke sættes over styr.

Forældrene vil få information om, hvordan skoledagene bliver fra deres lokale skole gennem Aula.

Hidtil har eleverne fra 5.-8. klasse skiftevis hver anden uge været til undervisningen indendørs på skolen eller til enten udendørs- eller hjemmeundervisning. De yngste elever har gennem længere tid været tilbage i klasselokalerne hver dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce