x
Annonce
Erhverv

USO åbner pop-up outlet i Vendersgade: Vi har fået gode tilbud fra leverandører

Lejemålet er ledigt, og det udnytter USO til et pop-up outlet i Vendersgade. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Modetøjsbutikken USO åbner en outlet-butik i Vendersgade. I fire uger kan kvinder hente gode tilbud på mærketøj.

Fredericia: Modebutikken USO rykker ind i Vendersgade og åbner USO Outlet.

Første åbningsdag bliver fredag 28. februar, og det bliver i Vendersgade 21, hvor børnetøjsbutikken Amoc senest har haft lokalerne.

- Vi gør det, så der kan ske lidt i Vendersgade. Derfor laver vi et pop-up luksusoutlet, og vi regner med, det varer cirka fire uger, siger Susanne Nørgaard, som er indehaver af USO.

Dermed får USO en lille periode med to butikker i Fredericia. Og ligesom i den permanente butik i Gothersgade er målgruppen "piger over 20 år", som Susanne Nørgaard udtrykker det.

- Vi får ryddet lidt op på lageret i vores butik, og samtidig får vi nogle gode tilbud fra vores leverandører. De skal komme vores kunder i Fredericia til gode, siger Susanne Nørgaard.

Annonce
Lejemålet er ledigt, og det udnytter USO til et pop-up outlet i Vendersgade. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Kan give nye kunder

Åbningen falder midt i overgangen mellem to sæsoner, hvor "folk skal ud at shoppe", lyder det fra Susanne Nørgaard. Hun lover gode mærker og kvalitetsvarer i butikken - til en lavere pris end normalt. Og pop-up konceptet tiltaler i øvrigt Susanne Nørgaard.

- Vi er tit med på shoppingbazar, fordi vi generelt får mange nye kunder på det grundlag. Her finder folk ud af, hvad man står for, siger indehaveren.

Første åbningsdag er som nævnt fredag 28. februar klokken 10, og butikken lokker med en "surprise" til de første 10-20 tyve kunder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce