Uspoleret børnekreativitet hjælper virksomheder med at udvikle produkter til børn
Louise Fenger Kornum og Christopher Moyell Juul er henholdsvis netværksmanager og deltager, og netop når deltagerne møder hinanden på kryds og tværs, opstår der den synergi, som er målet med det hele. Mette Larsen fra København (som var med via zoom, red.), der har udviklet Hairy Hugger, er i gang med at udvikle en ny bamse til børn med en diagnose i samarbejde med Christopher Moyell Juul, der netop mangler tiltalende og beroligende sanselegetøj til skolens sanserum. Foto: Lise Nørgaard
Ni mindre virksomheder, der er nysgerrige på eller har fokus på børn, leg og kreativitet, er blevet en del af iværksætternetværket Playful Hub hos CoC Playful Minds. Nogle af virksomhederne udvikler deres produkter i samspil med med børn - og oplever gang på gang at blive inspirerede og overraskede. I sidste ende oplever de at stå med væsentligt bedre produkter. At arbejde på den måde kræver ordentlighed og empati.