Annonce
Sport

Utilfreds Brøndby-boss: Vi lukker for mange mål ind

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter tre nederlag i træk er Brøndby gået i stå. Fodbolddirektør Carsten V. Jensen peger på defensiv svaghed.

Med 36 mål i 19 kampe har Brøndby scoret flest mål af alle hold i Superligaen.

Til gengæld er målene raslet lidt for hyppigt ind i den anden ende af banen, mener Brøndby-fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Således også søndag aften i 1-2-nederlaget hjemme mod FC Midtjylland, som scorede lidt for nemt i to situationer i anden halvleg.

- Overordnet betragtet har vi ikke problemer med at skabe muligheder og have overtaget i mange af kampene.

- Men vi må sige, at indtil videre har sæsonen bare budt på, at vi har lukket for mange mål ind, siger Carsten V. Jensen.

28 mål er gået ind på Brøndby i denne sæson. Til sammenligning har FCM blot indkasseret ti mål.

Carsten V. Jensen vil dog ikke kritisere holdets forsvarsspillere.

- Vi er et hold, og det defensive starter med den forreste. Så det er ikke sådan, at jeg peger nogen som helst ud - heller ikke de bageste.

- Vi må konstatere, at vi har været dygtige til at lave mål og skabe muligheder, men vi har ikke været særligt dygtige til at lukke af, og det skal selvfølgelig forbedres.

- Det er primært på træningsbanen, at sådan nogle ting forbedres. Det er ikke noget, man nødvendigvis gør ved at kigge over hækken og hente nye spillere, siger han.

Brøndby har tabt tre kampe i træk, og det er sket til holdene i top-3, hvor fodbolddirektøren vil have holdet op igen. AGF har to point mere på tredjepladsen.

- Vi ser os selv som et top-3-hold, og havde vi vundet over FCM, så havde vi ligget på tredjepladsen.

- Det er jo inden for rækkevidde, men det er kun lige godkendt, hvis vi ender på tredjepladsen.

- Det har været meget op og ned. Samlet set er jeg tilfreds med det offensive, men jeg er mindre tilfreds med den defensive del af spillet, siger Carsten V. Jensen.

Brøndby-træner Niels Frederiksen er irriteret over de seneste tre nederlag, heriblandt et 1-2-nederlag til FCK i Parken. Men han minder om en god vinderstime før nedturen.

- Man kan vælge at se det på mange måder. Før vi havde spillet de her tre utroligt tætte kampe, så havde vi vundet fem ligakampe i træk. Og vi synes godt, at vi kunne have fået point i Parken og mod FCM.

- Det faldt ikke ud til vores fordel, men i bund og grund og i sidste ende er det et spørgsmål om kvalitet, erkender Niels Frederiksen.

Brøndby-træneren går fortsat efter at ende i top-3, som målsætningen er.

- Lad Carsten udtale sig om målsætningen, så træner jeg holdet, siger Niels Frederiksen, der ved, at det er hans opgave som træner at få det til at ske.

- Det ligger på mit bord, så det må jeg se, om jeg kan, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];